hulegaard.eu

January 1, 2008

Øje-blikket

Filed under: Vindøjet, Syn — hulegaard @ 12:13 pm

Naturligvis startes med ønsket om et tilfredsstillende nytår for den læser, hvis øjne finindstilles til den efterfølgende tekst :-) !

Gennem mine mange år i sociale sammenhænge (privat og professionelt) har jeg altid i perioder haft et specifikt problem. Nogle, der kender min kontante facon, ville nok sige mere end eet problem, men lad nu det ligge i den frostklare nytårsfred :-)

Øje-blikket

Den engelske (maritime) glose Wind`s  eye betyder rundt oversat “den retning, hvor vinden kommer fra”.  Det gør det blot endnu mere forvirrende for mig. Og nu nærmer vi os pointen: Mennesker, der er vindøjede .

Det behøver bestemt ikke at gøre profilen grimmere.  Eksempelvis viser billedet den irske Miss World 2003 Rosanna Davison

Jeg har i perioder kendt nogle, ofte være sammen med nogle og enkelte gange været tæt på nogle.  Eksempelvis under “fortrolige øjeblikke” (uanset indholdet :-) )! Hver gang giver det anledning til en motorisk forvirring hos mig. 

Enkelt sagt: Hvilket øje skal jeg kigge på?  Skal jeg veksle mellem øjnene eller hva´?  -  I mere intense kommunikationer forårsager det en underlig anti-fokus for mig.  Erkendt: Problemet er ikke stort sammenlignet med U-landenes nød og elendighed, verdens våbenhandel, terrorisme, polernes nedsmeltning, hustru-mishandling, uhelbredelige og kroniske sygdomme nævnt i tilfældig rækkefølge osv.osv.

Det modsatte = skeløjet vækker ofte andre følelser hos mig.  De vittige si´r, at disse mennesker kan se 2 søndage i en uge :-) !  For mig virker kommunikationen også her en smule forvirrende - uanset substansen i emnet :-)

Refleksion

Nogle vil mene på en nytårsdag, at det er bedre at være vindøjet end klatøjet.  Uanset ens individuelle valg syner nu et nyt år 2008, hvor det individuelle syn - uanset konfiguration og evt. bygningsfejl - skal finindstilles på livets udfordringer og finurligheder i vilkårlig rækkefølge for alle typer af syn; selv for dem, der ser syner….når klimaet (fremtidens key-word) tillader det!

Et seværdigt 2008 samt på gensyn!

 

Powered by WordPress