hulegaard.eu

September 24, 2009

Gensynet med Marlene

Der er gået næsten nøjagtig 42 år, siden vi sidst sås en mild sommeraften i Københavns Tivoli. Der var et par rækkers afstand imellem os i Glassalen. For nylig var afstanden meget mere tæt. Künstler-Friedhof i Friedenau-bydelen af Berlin rummer kendte tyske kunstnere. Blandt de nyere er f.eks. den verdenskendte fotograf Helmut Newton (omtales i morgen på bloggen) og Marlene Dietrich.  Sidstnævnte to ligger i en æresgrav doneret af Berlins bystyre; forøvrigt ganske tæt ved hinanden. Begge var berlinere af fødsel, begge blev kosmopolitiske stjerner i deres kunstner-felt, hhv. fotografiet og for die Marlene skuespillet og visesangen m.m. 

Die Marlene 

Efter datidens forhold havde Marlene Dietrich et særdeles “varieret” privatliv.  Biografier fortæller om dette, der ikke mindst bliver understreget af hendes datters Maria Rivas erindringer om sin barndom og ungdom med sin verdensberømte moder.  Datterens begejstring for sin berømte “Massy” (kælenavn for hendes moder) var yderst behersket, hvilket hendes erindringer og ledsagende TV-interviews for en halv snes år siden tydeligt demonstrerede.  Hun var et kærlighedsprodukt af die Marlene og hendes mangeårige ægtemand, regissøren og hønseavleren Rudolf Sieber.  Ægteskabet holdt helt til hans død i 1976 - ihvertfald på papiretMarlene Dietrich var trofast på en helt særlig måde overfor sine nærmeste. Der var ganske meget Stenbukke-quinde i hende :-) !

De 168 centimeter fordelte hendes fortrin på fortrinlig vis. Hun gjorde - med prøjsisk disciplin - ganske meget for at holde det vedlige højt op i årene.  Plastik (eller rekonstruktions-)kirurgien var ikke veludviklet i hendes tid og fint med det! 

De sidste 12 år levede hun i frivillig enlighed (solitude….) i en centralt beliggende lejlighed i Paris. Enhver kontakt med gamle venner og bekendte foregik udelukkende pr. telefon. Døden (nyresvigt) kom en maj-dag i 1992. Efter eget ønske blev Marlene Dietrich begravet i det fødeland, der efter krigen ikke just var begejstret for hendes første besøg i 50erne.  Senere blev forholdet mildere. I 2002 gjorde Berlin hende til æresborger

http://www.marlene.com/ og http://www.marlenedietrich.org/  (museums-linket) fortæller meget mere om hende. Et besøg på Marlene Dietrich-museet - i det moderne bygningskompleks ved Potsdamer Strasse 2 beliggende i det centrale Berlin - er en naturlig “pilgrims-rejse” for enhver fan af  Die Marlene!.

Refleksion

Maria Magdalena Dietrich blev til Marlene Dietrich,  der igen blev til så meget mere gennem et liv på 91 årringe.  Hendes kunstneriske færdigheder samt karisma, humor, selvironi, toneleje, mesterlige evner for (selv-)iscenesættelse og loyalitet blev initieret af hendes germanske feminitet (og maskulinitet, når det var ønsket).

Sig navnet: M-a-r-l-e-n-e  D-i-e-t-r-i-c-h ….fornavnet mærkes som et kærtegn….efternavnet som et piskesmæld!

Blogejeren lagde rosen på gravstenen, inden billedet blev taget. Det skete en smuk, let kølig september-morgen i den sydlige del af Berlin anno 2009. Graven var velholdt og smukt pyntet. Blandt de personlige hilsener var et håndskrevet brev med teksten:

“To Marlene from Judy with love…one of those girls” :-)

Next Page »

Powered by WordPress