hulegaard.eu

April 1, 2009

Outreach

Filed under: Museum, Outreach, Besøgs-segment — hulegaard @ 8:33 pm

Endnu et engelsk-sproget ord/begreb sniger sig ind i vores danske leverpostej-hverdag. Outreach - i betydningen at række ud - står for, at museerne forsøger at inddrage befolkningsgrupper, der typisk ikke har sin gang på et museum og udstillingsforum.

Museer i Storbritannien har i flere år forsøgt sig med særlige arrangementer - “outreach-exhibitions” - sammen med f.eks. prostituerede og kriminelle. I Danmark pågår projekter, hvor bl.a. Dansk Flygtningehjælp og Kriminalforsorgen er involveret.

Besøgs-segment

I 2004 blev foretaget en større kulturvaneundersøgelse. Den viste, at 31 procent af de voksne og 34 procent af de 7-15 årige aldrig kom på kunstmuseer. På natur- og kulturhistoriske museer var de tilsvarende tal 28 pct. af voksne og 21 pct. af børn, der aldrig besøgte disse museer.

Socialhjælp eller?

Nej, det er ikke socialt arbejde, vi skal ud og lave (….)Vi skal have gang i en ligeværdig dialog med den del af det danske samfund, vi ikke rammer i dag” siger museumsinspektør (kulturmuseum Randers) Hanne Schaumburg.

“Museerne åbnede for et par hundrede år siden i et samfund med helt andre behov. Det er på tide, at de gentænker sig selv” udtaler Vicky Woolard, professor tilknyttet City University of London.

Refleksion

“Outreach” er grundlæggende en god idé.  Men når noget bliver tvang - selv “motiveret tvang” - kan det godt give adskillige strækmærker såvel hos museerne som de “forsøgsvis motiverede nye gæster”….

Kilde: Politikens kultursektion

 

 

Next Page »

Powered by WordPress