hulegaard.eu

December 23, 2007

Et juleeventyr i sne

Filed under: Juleeventyr, Julemand, Nissepige, Kane — hulegaard @ 6:14 pm

Der var engang en juleaften i det lille hyggelige og fredfyldte Danmark, hvor det var koldt og sneen lå højt og længe ved juletid. Det var en ægte hvid jul. Året var 1981. 

 

Familie-julen

Hele familien var samlet om det smukke julebord.  Der var mor og far, bedstemor og bedstefar samt to små yndige piger på 9 og 6 år.  Alle havde fint tøj på.  Maden duftede som kun rigtig dansk julemad kan gøre det.  Der var udsøgte franske vine på bordet, der ledsagede smagen af retterne til glæde for de fire voksne samt forskellige typer sodavand til de to yndige piger. Og naturligvis var der også sørget for den rare gamle hankat, der spiste sine lækkerier ude i køkkenet, serveret på en fin porcelæns-tallerken.

Børnenes øjne flakkede fra det velduftende og velpyntede bord til juletræet, hvor der lå pakker i forskellige former og størrelser. Nogle af pakkerne havde fine sløjfer, andre var draperet med anderledes husflid af mærkelige former.  Altsammen så både hyggeligt og hemmeligt ud.  De to pigers øjne pendulerede frem og tilbage…. frem og tilbage.

Men først skulle der danses om juletræet og synges julesalmer, thi det skulle være - som altid - en helt traditionel dansk jul.  Juletræet nåede med stjernen i toppen helt op til loftet i det vanvittig hyggelige, idylliske og kønne hus tæt ved kanten til den store sneklædte skov. 

Da klokken var ni om aftenen, synes forældrene, at nu var der danset nok omkring juletræet.  Bedsteforældrene kunne godt have taget en salme til, men blev overtalt af deres kære og smukke børnebørn til at sætte sig hen i sofaen i den varme stue.  Pigerne var nu klar over, at juleaftens klimaks - gaverne - var nær.

Men så skete der pludselig noget dramatisk uventet!….. Det bankede let på ruden…så bankede det hårdere og mere bestemt….så bankede det på entrédøren flere gange med rytmiske lyde.  Pigerne så overrasket og let forskrækket hen mod vinduerne.  Udenfor dalede sneen fortsat ned.  I haven lå sneen i næsten en meters højde.  Hvem kunne det dog være?  Pludselig kiggede en julemand i fuld uniform med langt hvidt skæg og en nissepige med gule, tykke fletninger ind af vinduerne.

Faderen gik resolut hen og lukkede entrédøren op.  Selv bedsteforældrene så lidt forskrækkede ud.  “Ho…ho…” sagde julemanden og børstede noget sne af sin juleuniform.  Han fyldte næsten hele døråbningen og børnene så straks hans store grå sæk på ryggen. Snart var han og nissepigen kommet ind i den varme stue. De to 6- og 9-årige piger havde ALDRIG oplevet en julemand i deres barndomshjem.  Det var et chock og deres øjne og kroppe var nærmest stigmatiseret.

Gaverne

Julemanden overtog straks hvervet som uddeler af julegaver. Det skete i et fornuftigt tempo, så alle var beskæftiget med julegaver, der skulle pakkes op.  Børnene var ellevilde.  De havde genkendt deres elskede faster som nissepige, da hun hurtig opgav at spille komedie for dem.  Det gjorde julemanden derimod ikke.  “Ho…ho” sagde han flere gange i forskellige tone-arter. Til sidst var den store grå sæk tom.  Det blev en helt speciel juleaften af flere grunde. 

Børnene fik opfyldt alle deres gaveønsker. Men de fik også en ganske anderledes oplevelse af julemandens (og nissepigens) besøg. Først sent om aftenen blev de til deres store overraskelse fuldt ud klar over, hvem julemanden med de forskellige stemmer og attituder egentlig var. 

Bedsteforældrene begyndte at græde. De kønne to børnebørn forstod ikke helt, at de gamle var rørte udover alle grænser.  De kære bedsteforældre havde oplevet en del i deres liv.  Et liv, hvor solen de sidste mange år havde skinnet kraftigt på deres tilværelse på stortset alle niveauer, men dette var noget ganske anderledes i deres families inderste kerne.

Jule-refleksion

Sent denne juleaften bragte bedsteforældrenes (en glimrende fransk-produceret) kane dem hjem til den velbjergede forstad i centrum af København.

Julemanden og nissepigen skulle samme vej og de sad således bag i kanen under turen ind mod centrum på motorvejen, der mange steder var tæt med sne.  Hastigheden med kanen var - på grund af det heftige snevejr - meget langsom.  På et tidspunkt blev den endnu langsommere….bedstefar slap tømmerne til de fire heste en smule, vendte sig om og ….kiggede fast og direkte på julemanden.

Derefter sagde han med sin kendte stemme og sit charmerende finurlige smil, der har begejstret tusindvis af danskere på teater, film, radio og TV: ” Hm….Ve´ Du hvad…., nogle af de allerbedste skuespillere går “udenfor” på gaden…..”.

Julemanden alias hans svigersøn smilede til ham. Jeg vil livet ud huske ordene og hans blik direkte på mig denne minderige juleaften i kanen på motorvejen….en ægte hvid jul!

Glædelig jul til de øjne, der har læst dette lille (sande) juleeventyr!

Powered by WordPress