hulegaard.eu

December 22, 2007

Parret i cellen

Filed under: fængsel, Samliv, Marokko — hulegaard @ 7:13 pm

Vi skal til Marokko. Har du været der? Hvis ikke, kan det anbefales af flere grunde. Jeg har (kun) set Atlanterhavskysten samt ikke mindst de to fabelagtige og overordentlig seværdige byer Marrakech og Tanger.

En fængslende oplevelse 

I Marokko tager man opgaven med at smule ting ind i fængsler meget alvorligt.  En radikal islamist har nemlig haft held med at smugle en kvinde ind i sin celle i Ain Borja-fængslet. Han smuglede kvinden fra besøgslokalet ind på sin celle ved hjælp af en plasticpose, som han overbeviste vagterne om indeholdt tøj ifølge avisen Assabah.

Parret tilbragte ifølge lokale aviser seks timer i cellen, inden vagterne opdagede dem. Fangen blev prompte flyttet til et andet fængsel.

En ansat i fængslet, hvor de har svært ved at kende forskel på en kvinde og noget tøj, sagde, at mediernes historier om sagen var upræcise: Parret havde kun tilbragt en time sammen i cellen.

Refleksion

Kulturen såvel indenfor som udenfor marokkanske fængsler er ret forskellig for en tilsvarende dansk.  Kunne en besøgsven(inde) smugles ind i en plastikpose?

Uanset svaret på dette spørgsmål kan det vel konkluderes, at de naturlige biologiske behov åbner op for mange fantasirige scenarier :-)

(Kilde Ritzau/AFP)

Powered by WordPress