hulegaard.eu

September 21, 2008

Grace Kelly i ramme

Filed under: Skuespillerinde, Grace Kelly, Jødisk Museum, Rendsburg, Monaco, Rainier — hulegaard @ 1:47 pm

Fotoudstillinger kan være interessante eller spændende eller anderledes. Sidstnævnte oplevelse havde denne blogejer i weekenden i den schlesvigske by Rendsburg på det Jødiske Museum. Her kan (endnu indtil 28/09/08) opleves en helt særlig fotoudstilling - i annexet til det Jødiske Museum (Julius-Magnus-Haus).  Jødiske fotografer som Philippe Halsman, Milton Greene, Howell Conant og Erwin Blumenfeld samt ukendte fotografer præsenterer en perlerække fra Grace Kellys liv og karriere.

Hendes livsforløb startede i Philadelphia d. 12.november 1929 som datter af en irsk byggemillionær og en tysk sportslærerinde.

Som skuespiller nåede hun i en forholdvis ung alder og kort karriereforløb at spille “overfor” de helt tunge drenge i amerikansk showbiz nævnt her alfabetisk Cary Grant, Bing Crosby, Gary Cooper, Clark Gable, Frank Sinatra og James Stewart. En Oscar blev vundet i 1954 som kvindelig hovedrolleindehaver i “Country Girl”.  

Scenelyset skiftede projektørvinkel, da hun giftede sig med Monacos fyrst Rainier ved et stort opsat bryllup i 1956 og senere fik tre børn, der med deres respektive livsappetit og seksuelle præferencer igen prydede mediernes forsider med diverse mere eller mindre interessant og lykkeligt stof.  

Udstillingen

“Vi ønsker at vise, hvor ambivalent Grace Kelly var,” udtalte museets direktør, Christian Walda, til Der Nordschleswiger.

På den ene side fremstod hun som den elegante, kølige skønhed, disciplineret og bevidst om pligten, og på den anden side beskrev venner hende som overraskende lidenskabelig.”

Det er blevet til 55 interessante fotografiske fremstillinger af denne ganske særlige femina pænt fordelt i de store og mindre rum i annexet. Besøgeren kan forøvrigt købe en smuk tysk-sproget bog med fotografierne med forord af den 57-årige verdenskendte amerikanske designer Tommy Hilfiger.

Den 14. september 1982 var det slut.  

Prinsesse Grace døde den 13. september 1982 (officielt d. 14.sept. 1982), da hendes Rover i Serpentinstrasse i Monaco styrtede 40 meter ned. Sammen med hende i bilen var den yngste datter Stephanie, der overlevede mirakuløst med mindre skader. Hovedpersonen lå i respirator i nogen timer, men familien besluttede sig for at slukke til sidst. Grace Kelly blev 52 år gammel.

Der har efterfølgende været flere teorier om årsagen til dødsfaldet, blandt flere konspirationsteorier, selvmord samt hjerneblødning m.m…..

Refleksion

I den nyligt udgivne interviewbog »Hitchcock« refereres den amerikanske instruktør Alfred Hitchcocks “refleksion” til den franske instruktør Francois Truffaut, hvad det var, han så i Grace Kelly:

»Ved du, hvorfor jeg foretrækker sofistikerede blondiner i mine film? Vi går efter den pæne pige, de rigtige ladyer, som forvandler sig til ludere i soveværelset.« 

Det var så en (kamera-)vinkel fra den gamle instruktør, der var ekstremt meget begejstret for såvel Ingrid Bergman som den senere fyrstinde.

Andre - som John F. Kennedy efter sidste møde med Grace Kelly  - “hun er lærredets dronning og den smukkeste prinsesse i verden”

Det samme synes som bekendt Monacos fyrst Rainier. Og mange (hundrede-) tusinde andre….blandt flere denne blogejer, der gennem mange år (desværre på afstand) nød denne særlige femina.  Langt senere under sine korte ture i Monaco sendte “han” hende nogle varme og reflektive tanker!

…..Grace Kelly var noget ganske særligt…med sin “grace”, med sin uforløste faderbinding til sin supermaskuline irske far, med sine forskellige feminine sider af sødme, dæmoni, lille-pige, kølig distance, luder/madonna-kontrast, formodet lidenskabelighed, verdensdame, moder og quinde - vælg selv eller tilføj!

I store øjeblikke kunne denne quinde/skuespillerinde på lærredet og i det offentlige rum sende nogle signaler, der (næsten :-) ) kunne vække en død mand til live.

Den maskuline radar er helt oppe i det røde felt…det blodrøde!  Det er godt, at det blev indrammet :-) -  gisp….woman..womaaaaan..!!!!

 

Powered by WordPress