hulegaard.eu

March 25, 2009

Erotisk fitness

Filed under: Jane Fonda, Motion, Fitness — hulegaard @ 1:44 pm

De fleste erindrer den spændte - både i krop og på sjæl - Jane Fondader især i 1980erne lagde personlighed til fitness-bølgen.  Selv var hun et mønstereksempel på, at det kan betale sig at holde formen vedlige.  Det gælder forøvrigt stadig for den evergreen-kønne 71-årige skuespillerinde.

  

En større fitnesskæde med 150 centre rundt om i Norden “satser” med at lukke den erotik-inspirerede dans ind i motionslokalerne. Det er planlagt fra september 2009. Som næsten sædvanlig er det fitness-tendenser i USA, der inspirerer.  Denne gang hedder det strip-fitness, stiletto workout og lap dance osv. Nogle lidt anderledes motionsformer, mindre baseret på styrketræning og mere på dans.

 Uddannelse

 Dagene, hvor motion i fitnesscentrene kun handlede om at få store muskler er ovre. I dag er både yoga og pilates på programmet, ligesom sundhed, velvære er noget, kunderne kræver i centrene. Instruktøruddannelser i sensuel motion op og ned ad en stang er også ved at dukke op. Stripfitness.dk tilbyder en sensuel udgave af motionsformen direkte møntet på det æggende og feminine. 

Refleksion

Måske er den nye motionsfølge en logisk følge af menneskets sande natur.  At betragte - eller selv være i et motionscenter og se de - ofte - glædesløse kramagtige ansigtsudtryk, når x kg bliver løftet op i luften, er ikke just “fun” for de fleste. Det forlyder, at den nye “satsning” skal være åben for begge køn.  Stimulerende - afgjort!  Det samme var - og er stadig Jane F på billedet ;-) . Der må gerne være konkurrence og sved, men de fleste (forholdsvis normale ;-) ) motionister vil gerne have, at det også er lidt…..bare lidt sjovt.

Kilde: Berl.Tid. Fri-sektion         

    

 

Next Page »

Powered by WordPress