hulegaard.eu

December 18, 2007

Stop for Nestor

 Nestor er et anvendt begreb for den ældste eller mest erfarne indenfor et givent område.  Betegnelsen stammer fra den græske konge Nestor, der var den ældste af kongerne ved Troja. - Nogle hundrede kilometer nordøst fra Troja ligger Ukraine, et udskilt stort område fra det tidligere USSR.  Herfra denne refleksion: 

Den ældste - nestoren er død

En ukrainsk mand, der blev anset for at være verdens ældste person, er død i en alder af 116 år. - Myndighederne i Ukraine bekræfter, at Grigorij Nestor er død. Han blev uofficielt betragtet som verdens ældste person, da han i marts i år fyldte 116 år. Nestor hævdede at være blevet født 15. marts 1891 i det vestlige Ukraine.

I marts anerkendte de ukrainske myndigheder ham som verdens ældste person, og forsøgte i den forbindelse at få ham optaget i internationale rekordbøger.

Nestor tilskrev sit lange liv to forhold. At han levede af en simpel kost bestående af kartofler, mælk og en enkelt vodka i ny og næ samt, at han aldrig havde været gift.

Refleksion

Nestor´s to forklaringer på den høje alder i forrige afsnit er tankevækkende. Sundhedsguruerne fortæller i lige uger, at vi skal spise vanvittig mange kartofler og drikke rigeligt med mælk. I ulige uger er det omvendt - sagt ganske poppet, men dog med et (stort) støvkorn af sandhed.  -  Nestor´s andet argument for et langt liv = “manglende ægteskab” kan unægtelig vinkles forskelligt. Den overvejende grad af statistikker, phD-afhandlinger osv. på dette område fortæller, at enlige mænd har en klart kortere levealder end gifte/samboende.

Apropos “Nestor” og “ægteskab” hed Argentinas præsident siden 2003 “Néstor Kirchner”.  Han er nu siden mandag d. 10.12.07 afløst af sin hustru “Christina Fernández” som præsident.  Længe “leve” ?=! :-)

 

 

Kilde: Ritzau/DPA

Powered by WordPress