hulegaard.eu

December 18, 2007

Humor i metroen

Filed under: Humor, London, Underground — hulegaard @ 11:00 am

Mange danskere har efterhånden kørt med den københavnske metro.  Mange danskere har været ude at rejse og kørt med metro, T-bane, Tube eller Underground, hvad det måtte hedde i det respektive distrikt på jorden. Sidstnævnte - Underground - kendes fra verdens-metropolen London, hvorfra nedennævnte historie refereres: 

 

London Underground

En trafikannoncør i Londons undergrundsbane er blevet fyret, fordi hun gjorde nar af passagererne på internettet.

Hun indspillede en række snøvlende trafikoplysninger og lagde dem på sin hjemmeside. Det gik for eksempel ud over amerikanske turister. “Vi vil gerne minde vore amerikanske turistvenner om, at I næsten med sikkerhed taler alt for højt“.

Så er der dem, der forsøger at skjule hensigten med deres rejse i undergrundsbanen: “Vil passageren i den røde skjorte, som foregiver at læse i avisen, men som i virkeligheden stirrer på kvindens barm, stoppe lige nu! Din perverse stodder“.

Refleksion

Jeg vælger selv (næsten) altid undergrundsbanen i London og tilsvarende andre steder som primær transportkilde ved bybesøg. Det sker af indlysende grunde = tidsfaktor fra A til B osv. -  Selvom det - for det meste - går stærkt, er der altid mulighed for at betragte sine medmennesker.  Altid forundres jeg over de mange “modeller”, der findes af denne forædlede art.  Det gør de kontrollører, der sidder et fjernt sted og ser os på skærmene/displays sikkert også….og det gør du måske også?

Kilde: Reuters

Powered by WordPress