hulegaard.eu

December 16, 2007

Kaloriefattig juletradition

Filed under: Kirke, Julemusik, Julesalmer, Elsebeth Dreisig — hulegaard @ 11:18 am

Det er næsten umuligt med alle disse højtids-fristelser at finde noget kaloriefattigt. Men, menne, men der er dog stadig muligheder i denne mørke juletid, hvor en julemand i en midtsjællandsk provinsby har slået nogle af sine beundrere til jorden med et kæbestød m.m.

I den langt mere fredelige og jule-agtige nisse-gade førte min vej mig for ganske nylig forbi min yndlingskirke (og tidligere sognekirke (billede)).  Denne december-aften var der koncert.

Aftenmusik i kirken

Der medvirkede 2 solister, nemlig Elsebeth Dreisig (sopran) og Henrik Metz (orgel).  Gennem solosang og - orgel af 12 mere eller mindre kendte danske og tyske julesalmer blev vi mentalt elevateret op og ned i den musiske julehygge.  Det hele afsluttedes med en fællessalme “Nu kom der bud fra Englekor”. God og stemningsfyldt oplevelse, som ganske mange af denne slags arrangementer i de danske kirker ved juletid.

Refleksion

Det bliver hver december til mindst en mussisk kirkekoncert.  Denne blogejer er generelt ret glad for orgelmusik og så er det jo en god anledning.

De fleste læsere har en yndlings-julesalme.  Min egen har de seneste 35 år været “Glade Jul” ( F. Gruber 1787-1863/B.S. Ingemann 1789-1862). Den overtog 1 ste pladsen en juleaften i en smuk stopfyldt landsbykirke i en lille midttysk by med masser af sne og julehygge, hvor jeg opholdt mig i juledagene.

Powered by WordPress