hulegaard.eu

March 31, 2009

Alternativ konfirmationsforberedelse

Filed under: Sex, Kirke, Konfirmation, Taizé — hulegaard @ 4:25 pm

Højtiden nærmer sig for tusindvis af unge i 13-15års-alderen (og nogle lidt ældre). Konfirmationen er en traditionel forårs-handling i kirker og andre bedehuse.  Spændingen stiger…ikke så meget på grund af den religions-betingede handling, men mere omkring festen, sangene, gaverne osv. ;-) .

Alternativ konfirmationsforberedelse

Det er sjældent, at konfirmationsforberedelsen føles så ophidsende, som den må have gjort for en 15-årig svensk dreng og den kvindelige præst, han skulle lære trosbekendelsen hos.

De to indledte nemlig et brandvarmt forhold, som præsten beskriver som sit livs største kærlighed. Men nu kan kærligheden tvinge hende ned fra præstestolen. I dag afgør stiftet hendes fremtid.

Blev afsløret på rejse
Konfirmanden og præsten lærte hinanden at kende til konfirmationsforberedelserne sidste sommer. Mens de andre konfirmander nærmede sig Gud, nærmede de to hinanden mere og mere og indledte et kærlighedsforhold.

De to blev ved med at ses, og i efteråret fulgtes turtelduerne ad på en rejse til Taizé i Frankrig. En lille, men verdenskendt fransk landsby 80 km NNV for Lyon med ca. 150 indbyggere, hvoraf de fleste er klosterbrødre. Den lille by har forøvrigt lagt navn til et økumenisk (tværkirkeligt) klosterfællesskab. 

Men her “klappede fælden”. Under turen afslørede præstens kolleger forholdet, og i februar blev hun anmeldt til Stockholms domkapitel. Præsten har indrømmet forholdet, men siger, det er afsluttet nu.

Refleksion

Normalt er konfirmation en bekræftelse af dåben.  Eksemplet ovenfor giver således alternative vinkler på bekræftelsen af, at tiltrækning aldrig skal undervurderes…selv under den store forberedelse…..

Kilde: Exprepressen

Next Page »

Powered by WordPress