hulegaard.eu

May 18, 2009

Swinging London

Mange danskere har været i London. En del kender byen godt, nogle mindre godt og nogle tror, at de kender den. Sandheden er vel snarere, at selv mange af Londons ca. 7 mio. faste indbyggere kun kender dele af verdensbyen. Selv har blogejeren gennem 40 år med (u) regelmæssige mellemrum på alle årstider set denne fantastiske by alene og med ledsagere. 

Swinging London

London forekommer sjælden komprimeret med potentielle oplevelser.  Disse indtryk lettes også i nogen grad, fordi mange taler og forstår engelsk på forskellige niveauer.  Trafikken er visse steder hæsblæsende og yderst forurenende. Disse indtryk kan hurtigt blive afløst af smukke grønne plæner i de forholdsvis mange og større parkanlæg i byen. Vil læseren have mere fortættet luft, nærkontakt, hvinende lyde og kraftig træk, byder den gamle undergrundsbane med sine ca. 270 stationer på disse oplevelser.  Endelig ankommer de fleste danskere i dag - modsat tidligere via toget fra Harwich - med fly. Een af verdens absolut største lufthavne Heathrow Airport  sørger med 5 terminaler og et par undergrundsstationer for, at den enkeltes orienteringssans bliver trimmet og testet :-) .

Hvad skal læseren se?  Det afhænger naturligvis helt af smag, pengepungens indhold samt tidsfaktoren. Nogle eksempler:

  • Barbican Arts Centre - er et imponerende relativt nybygget kompleks af kulturcenter (herunder koncertsal) og beboelse i London City.
  • St. Pauls Cathedral -  denne “forstørrede udgave af Marmorkirken i København” rummer foruden storhed og pragt også grave af Storbritanniens berømte sønner som Nelson, Wellington, Christopher Wren m.fl.
  • Parlamentet - samt Westminster Abbey er afgjort et besøg værd.
  • The Churchill Museum og Cabinet War Rooms - museet viser bl.a. de underjordiske lokaliteter, hvorfra Churchill holdt sine flammende WW2-radiotaler.
  • The Docklands - dette nybebyggede og restaurerede dokområde i det østlige London ved Themsen (og Greenwich på den modsatte side) er afgjort et besøg værd for at betragte den britiske fortagsomhed og økonomiske styrke de seneste ca. 10 år (før den økonomiske krise opstartedes i efteråret 2008).
  • Shopping - enten i centrum eller dedikerede steder i Londons periferi - udvalget er kæmpestort, priser er varierende efter postdistrikt og dagsform.
  • Fodboldkampe/-arenaer - her gælder ligeledes den enkeltes smag og interesse. Nogle er til Chelsea (Stamford Bridge), andre er til Arsenal (Emirates stadium) eller Tottenham Hotspurs (White Hart Lane) osv.  
  • Teatre og/eller koncertsale -  smag og behag og sprogniveau angiver valget.
  • Natteliv - nogle er til natklubber - check ind i Soho-området, andre er til…..

 Der kunne opremses massevis af flere besøgs-matrikler afhængig af smag (jf. link forneden). Læsere med London-kendskab har sikkert deres egne favoritter……naturligvis :-)

Refleksion

Hvorfor egentlig rejse til London? 

- London er beskidt, forurenet, pengeliderlig, larmende, utålelig dyr, (ofte) lig med kunstig høflighed, høj kriminalitet, venstrekørsel, mange ældre misligholdte bygninger, nye arkitektoniske højhus-rædsler med undtagelser, støjende pubber, relativt mange små hotelværelser, kæmpe vareudbud, gamle og støvede museér, usunde fish and chips, pistol-ubevæbnede bobbies, tåge, smog, vild trafik, slidt underground-stations and lines, heftigt forlystelsesliv, multikulturelle platforme og parallelsamfund, tiggere i gadebilledet, (dejlig) usund morgenmad samt ofte dårligt vejr….og dog… 

London rummer et utal af nationaliteter, hudfarver og trosamfund. Der findes mixinger af racer med hudfarver, som (næsten) ingen penselvirtuos ville drømme om fandtes på paletten.   Verdensbyen London - en gang på Dronning Victoria´s tid “verdens centrum” - er stadig en potent faktor, global finansielt omdrejningspunkt og en yderst seværdig metropol!

Derfor! :-)    …..London kan være stærkt vanedanende :-) .

Mere info og billeder på  

http://hulegaard.dk/ldn.htm

 http://hulegaard.dk/ldnthames.htm 

 http://hulegaard.dk/dockland.htm 

 http://hulegaard.dk/wembley.htm   

 

Powered by WordPress