Blå og gul exit
Torsdag, Juni 19th, 2008I disse juni-dage for 50 år siden (1958) afholdt Sverige VM i fodbold. I går blev Sverige slået ud af EM 2008 i den indledende pulje, da Rusland suverænt nærmest kørte det stillestående svenske hold midtover med en 2-0 sejr. Forøvrigt samme cifre, som Sverige slog Sovjetunionen med ved kvartfinalen VM 1958 med mål af den næstbedste svenske centerforward nogensinde (efter Gunnar Nordahl) Agne Simonsson og den talentfulde wing Kurt Hamrin!
Der var stillet nogle forventninger til vores broderfolk om en kvartfinaleplads, mÃ¥ske mere. Men spillermaterialet viste sig - som flere fodboldeksperter korrekt har pÃ¥peget - at være alt for smalt til at trille bold med de tunge drenge i Europa. Den aldrende Henrik Larsson forekommer “over the hill”, den altid kontroversielle og periodevise velspillende, internationale Inter-forward, Zlatan Ibrahimovic fumlede mærkeligt rundt med sin lange krop mellem de rappe russere. Der var langt til den verdensklasse-status, som denne næsten pÃ¥ alle mÃ¥der kontroversielle forward med de eks-jugoslaviske aner pÃ¥stÃ¥s at besidde.
50 år siden
Efter det svenske olympiske fodboldguld ved OL London 1948 blev de tunge fodboldprofiler - ganske som i vore dage - købt af pengestærke klubber i Sydeuropa. Navne som Gunnar Nordahl, Gunnar Gren og Nils Liedholm (Gre-no-li) fandt anderledes varmt græs til deres fodboldkunst. Det svenske fodboldlandshold i 1950erne var vel blandt de bedste i Europa. Kulminationen kom, da Sverige i juni 1958 - for 50 år siden - afholdt VM i fodbold.
Kun de fantastiske brasilianere var i stand til at slå Sverige (5-2) i en seværdig finale. Forinden havde fodboldverden set en svensk landshold i et fremragende mix af rutine, talent og ungdom drible igennem den indledende pulje, kvart- og semifinalerne med finalen. Fodbold-fans kan holdopstillingen i søvne; jeg skal spare læseren for den 
- blot subjektivt addere, at det formentlig var det bedste svenske fodboldlandshold nogensinde.
Post 1958
Mange fodbold-kyndige svenskere har efterfølgende sagt, at sølvmedaljerne på hjemmebane var en sovepude. Måske er det rigtigt. Ihvertfald genereredes der ikke nogle seværdige resultater for start 1970erne. Et nyt kuld af talentfulde blå-gule med bl.a. fyrtårnet Ralf Edstrøm, Sveriges måske bedste fodboldmålmand nogensinde Ronnie Hellstrøm, forsvarsklippen Bjørn Nordqvist samt profiler som Steffan Tapper, Roland Sandberg, Kent Karlsson og Conny Torstensson bragte Sverige næsten lige-op med de bedste ved VM 1974 og VM 1978.
1980erne var ikke (modsat danskerne) svenskernes store fodboldårti. Trods Malmø FF og IFK Gøteborgs fortrinlige internationale resultater blev landsholdet aldrig interessant.
1990erne lysnede det. 1994 hentede de blÃ¥-gule en VM-bronze i USA. Blandt profilerne var Stefan Schwarz, Jonas Tern, Tomas Brolin og……Henrik “Henke” Larsson. Sidstnævnte var med i gÃ¥rsdagens fodboldmæssige afklædning af de blÃ¥-gule i en alder af 36 Ã¥r i en kronraget version.Â
Refleksion
Den brutale og enkle sandhed er, at Sverige (ligesom Danmark) har et middelmÃ¥digt fodboldlandshold, der vel tilhører midten i europæisk topfodbold. Vilje og kampgejst - svensk sportsetikette - er ikke nok for de blÃ¥-gule, der mangler en tilstrækkelig bredde af internationale individualister for at kunne sparke sig tilbage til verdenstoppen, ja…bare den europæiske top.Â
Der er langt fra Gre-No-Li til dagens Svensson´er. Tiden er en anden. Konkurrencen er hÃ¥rdere, spillet hurtigere, taktikken mere sofistikeret, pengene voldsomt meget større ligesom publikums og pressens krav er vokset…..ja vel udover kanten af det realistiske for vort broderland.
Vi kan altid lune os med minderne om store svenske juni-dage eller danske i Sverige…..EM-sejren i 1992 i Gøteborg f.eks. 
!
Â