hulegaard.eu

November 26, 2007

MAD in China

Filed under: DAC, Kina, China, Arkitektur, MADesign — hulegaard @ 3:08 pm

Jeg har omtalt dette fortrinlige udstillingscenter før. D(ansk) A(rkitektur C(enter) viser mange interessante udstillinger fra den spændende verdens arkitektur.  Senest kan ses Mad in China (ikke Made). 

MAD

Navnet MAD er en forkortelse af MA Design, efter grundlæggeren Ma Yansong, men MAD spiller helt bevidst på den engelske betydning af ordet ’mad’, nemlig vanvittig.

Ny generation af arkitekter

Med en international uddannelse og en fortid hos bl.a. den anerkendte arkitekt Zaha Hadid repræsenterer MAD en ny generation af kinesiske arkitekter, der er vendt tilbage til Kina for at være med til at sætte dagsordenen inden for fremtidens kinesiske arkitektur. Bæredygtighed, tværfaglighed, ny teknologi og ansvarlighed over for den fremtidige kinesiske storby kendetegner MAD som et af tidens mest fremtrædende bud på visionær kinesisk arkitektur.           

Kinesiske visioner for år 2050

Udstillingen varer fra 3. november 2007 til 6. januar 2008.  Man kan opleve projekter, visioner og ideer for fremtidens Kina. Mest iøjnefaldende er MAD’s fremtidsvision ”Beijing 2050”. Her går tegnestuen bogstaveligt ’mad’ med futuristiske visioner for fremtidens tæt befolkede storby år 2050. Deres intention er dels at provokere beskueren til at tænke på den fremtid, der ligger meget længere væk end de Olympiske Lege 2008 i Beijing og EXPO 2010 i Shanghai, dels at skabe progressiv byplanlægning med klare værdier om Kinas sociale og urbane udvikling.

Refleksion

Udstillingen er et “MUST” for enhver, der er interesseret i arkitektur samt Kina. Allerede næste år visualiseres de Olympiske lege i Beijing, hvilket nok bliver en yderst interessant oplevelse på mange niveauver.  Senere i 2010 følger EXPO (verdensudstilingen) i Shanghai, hvortil denne blogejer har sat et kryds i sin rejsekalender ;-) !

Powered by WordPress