hulegaard.eu

November 26, 2007

Oh, my darling!

Filed under: Politik, Storbritannien, Alistair Darling — hulegaard @ 11:03 am

Storbritanniens nuværende finansminister hedder Alistair Darling.  Denne hvidhårede, intellektuel udseende og jura-uddannet 54-årig skotte efterfulgte en anden skotte ( Gordon Brown ) i finansminster-stolen i juni 2007.   Det forpligter naturligvis ikke specielt at hedde “Darling”, men en ganske alvorlig aktuel sag i Storbritannien udstiller mandens (og også hans forgængers..) kompetence. 

Den kostbare besparelse

Det britiske register for børnebidrag besluttede sig til at sende sine data videre til kontrol hos told og skattemyndighederne med kurer uden at fjerne følsomme oplysninger som bankkonto-numre, adresse og sygesikringsnumre.  Iflg. en talsmand for registeret overfor en britisk avis forklarede, ville det have kostet ca. 50.000 kr at rense registret for følsomme oplysninger. 

Bureaukratisk spareiver (kender vi det?)  kan komme til at koste omkring 2 milliader danske kroner.

Regnestykket visualiseres ved, at det vil kunne koste omkring et par hundrede kroner for hver enkelt bankkunde, der er nødt til at henvende sig for at få ændret kontonummer, pin-kode og password, eventuelt telefonomkostninger i forbindelse med kommunikation med skattemyndigheder og banker osv.

Og altsammen fordi: Disketten forsvandt på vej til skattevæsenet. Regeringen og politiet ved endnu ikke, hvor den befinder sig.  Vi highlighter lige perspektivet: “Hvem har fået adgang til særdeles personlige oplysninger om 25 millioner briter?”

Som altid i sådanne sager, er der en laaaaaaaang kø foran den politiske og administrative håndvask. Det skal dog præciseres, at Alistair Darling uforbeholdent har undskyldt overfor det britiske folk.  Havde det været i f.eks. Japan, havde finansministeren brudt sammen i gråd foran TV-kameraerne og efterfølgende begået harikiri.  Det sker nok ikke med Darling :-) !

Ifølge de foreliggende presseoplysninger gør det sagen endnu mere grotesk, at de britiske skattemyndigheder slet ikke havde brug for alle de oplysninger, der gik tabt. Man skulle have opfordret børnebidragsregisteret til at sende disketten på en så sikker måde som muligt.

Refleksion

Den britiske regering har forsikret, at den vil holde borgere skadesløse, såfremt de kan dokumentere penge-tab som følge af mistede data.  Ligeledes er det kommet frem, at det IKKE er første gang, disketter er forsvundet med mistede personfølsomme data.

Vi citerer fra den berømte US-westernsong Oh my Darling:

“Oh, my darling, oh my darling,

oh my darling, Clementine,

Thou art lost and gone for ever,

Dreadful sorry, Clementine!

Primærkilde: Berl.Tid. 24/11/07

Oh my darling, Clementine
Thou art lost and gone forever,
Dreadful sorry, Clementine.

 

Powered by WordPress