hulegaard.eu

November 25, 2007

Fodboldlandsholdet

Filed under: Fodbold, Morten Olsen, VM 2010 — hulegaard @ 6:44 pm

Portugal - Sverige - DANMARK - Ungarn - Albanien - Malta.  Dette er så resultatet af dagens lodtrækning i Durban, Sydafrika - værten for VM 2010.

Næsten intet kan få sindene og diskussionerne i høje bølgegange som fodboldlandsholdet. Efter den mislykkede EM-kvalifikation til Østrig/Schweiz 2008 har kritikerne stået i kø for at udbrede idéer til et bedre dansk fodboldslandshold. Blandt forslag og argumenter har været - næsten det klassiske - udskiftning af landstræner Morten Olsen .

Lidt statistik

Siden den herlige (nu afdøde) “Nikkerlaj” alias Kurt Nielsen (B 1901 osv.) var landstræner sidst i 1970erne er - gudskelov - sket en professionalisering af det gamle “rigstræner-job”.   Med Carlsbergs millioner på kontoen startedes i 1979 en æra, hvor germaneren Sepp Piontek indførte professionelle tilstande på fodboldlandsholdet.  Enhver er klar over, hvad det medførte.  Siden fulgte to danske og en svensker på “rigstræner-bænken”.  Jeg har - modsat mange - en stor ynder af Richard Møller Nielsen.  Den runde og joviale svensker Bo Johansson var bestemt heller ikke dårlig, men også begunstiget af stadig spillende danske verdensstjerner. Så tog Morten Olsen over ved årtusinde-skiftet.  Ingen, der blot kan læse og skrive samt sparke fodbold, vil underkende den nuværende landstræners samlede fodbold-kompetence!

Lad os for sporten skyld :-)   kigge lidt statistik (navn, K(ampe), Vundne-tabte-uafgjorte):

Sepp Piontek:  K:49, V-t-u: 26-16-7, målscore 88-51, Ricardo: K41, V-t-u:24-5-11, målscore 67-27, Bo Johansson: K26, V-t-u:13-8-5, 42-29. Morten Olsen: K50, V-t-u-:25-9-16, 91-48

Statistikken giver anledning til dansk stolthed - alt i alt. Fortsætter dette….?

Vi citerer ( “rent tilfældigt”) nogle nylige udtalelser:

(….) Nemlig at de spiller flot fodbold og er et af de bedste hold i Europa. Tingene hænger ikke sammen mellem det, de melder ud, og det, de præsterer, og det giver også tæsk i pressen. Fodboldpublikummet i Danmark er klogt nok, så når spillerne siger, at de skaber mange chancer og spiller flot fodbold, holder det bare ikke, når resultaterne ikke er der! siger Flemming Povlsen til Ekstra Bladet.

(….)Når man hører mange af de danske landsholdsspillere udtale sig, er det som om troen på egne evner langt overskrider de faktiske realiteter. Og man kunne i høj grad savne lidt grundlæggende ydmyghed fra den kant, vurderer Niels-Christian Holmstrøm (eks-landsholdsforward, eks-træner og eks-sportsdirektør i FCK.

Et andet interessant citat fra den nuværende landstræner Morten Olsen : “Det er jo ikke landstrænerne, der udvikler spillere. Sep Piontek gjorde ikke mig til en bedre spiller. Det gjorde jeg selv og min klubtræner. Spillerne udvikler sig i klubberne, og talentudvikling tager tid….”

VM-kvalifikation - 2010

Som bekendt havnede Danmark i tredie seedningslag (Norge, Ukraine, Serbien, NordirlandIrland, Finland, Schweiz og Belgien). Det betød på papiret en hårdere vej til slutrunden gennem en formodet vanskeligere kvalifikationsrunde. Nu kender vi den! Portugla og Sverige ser næsten uovervindelige ud. Det svenske landshold er på op med især nogle klasse-angribere og Portugal hører til blandt de absolut bedste i Europa p.t.

Refleksion

Dette tidspunkt er et godt tidspunkt til et skift. Ny træner, nogle nye spillere samt en ny coach til de “overlevende” = fremtidens spillere. Perspektivet skal være 2010 - og hvis det (sandsynligvis) kikser, da være helt klar til EM 2012.

Der skal bygges på spillere som Daniel Agger, Nicolas Bendtner, Leon Andreassen og tilsvarende. En ny - gerne udenlandsk - nordeuropæisk træner skal tilføre noget nyt. Nyt tonefald, ny taktik-opfattelse, nyt spilsystem!  Ellers kører det videre i samme rille.  Bortset fra Christian Poulsen og Daniel Agger er der vist ikke andre landsholdsspillere, der har “fast plads” på den europæiske klubs førstehold !!!!

Som i England skal tavlen ikke alene vaskes ren - den skal udskiftes og kridtet skal være af en helt særlig kvalitet, ellers knækker det igen og igen!

Powered by WordPress