hulegaard.eu

August 20, 2009

60+/minus

Filed under: Parforhold, Samliv, Senior, Skilsmisse, 60+ — hulegaard @ 1:16 am

Kærlighed har ingen alder - og det har skilsmisse på vores breddegrader som bekendt heller ikke. Antallet af skilsmisser blandt ægtepar, hvor begge parter er over 60 år, er nemlig mere end fordoblet på bare ti år. 608 ældre ægtepar blev skilt i 2008. I 1999 valgte kun 259 par, at det alligevel ikke skulle være “til døden jer skiller”. I Danmark er antallet af opløste ægteskaber, set over en årrække, faldende. Men seniorskilsmisserne vinder altså frem

 

Skilsmisse del af fremtidsplanerne

Hos Ældre Sagens medlemsrådgivning oplever man mange henvendelser fra ældre, der søger råd og vejledning omkring skilsmisse. Efter indførslen af den nye lov om deling af ægtefællers pensioner ved skilsmisse, der trådte i kraft 1. januar 2007, har et stigende antal medlemmer henvendt sig for at få råd om ægtepagter. 

- Flere og flere tænker i ægtepagter. Enten fordi, man bekymrer sig over, hvordan man vil være stillet i en skilsmissesituation, eller fordi man ved, at det kan blive aktuelt i fremtiden, siger Poul Dahl Hede, der er leder af rådgivningen.

Overrasket over stigning

Han er dog meget overrasket over, at stigningen er så markant, som den er. Han tror, at en del af forklaringen skal findes i en mentalitetsændring hos seniorerne i samfundet.

 - De, der bliver pensioneret nu, har levet i en tid med frigørelse. Det er ikke længere så fordomsfyldt at forlade hinanden, og man vil ikke prioritere sammenhold for enhver pris. Han mener, at mange ældre springer terapien over og går lige til skilsmisseforhandlingerne.

- Børn er jo bindeleddet i mange familier. Det kan være en motivation for yndre par for at søge professionel hjælp. Det problem har man ikke som ældre, børnene klarer sig selv, og det kan gøre det lettere at gå fra hinanden.

68′erne bliver skilt

Psykolog og parterapeut Finn Korsaa har ikke oplevet flere henvendelser fra ældre i sin egen konsultation. Han har dog nogle bud på, hvorfor tallene ser ud, som de gør.  

- Tiden har gjort os mere bevidste om, at vi vil have noget ud af tilværelsen. Enten går man i terapi, eller også går man fra hinanden.

Her hentyder han især til den nye generation af ældre.

- Det er 68-generationen, der er nået pensionsalderen, og så går de i panik. De har været vant til at gå, hvis der er problemer i parforholdet, siger Finn Korsaa, der gerne vil aflive myten om, at bruddene har noget med opvasken at gøre, eller at man ikke begge to samler på frimærker. 

Så selvom skilsmisse ikke er så stort et tabu som tidligere, er årsagen det måske stadig.

- Vi har så svært ved at sige, at vi er skuffede i kærlighed, og så får opvasken skylden - og det er uanset alder, siger Finn Korsaa. 

Refleksion

Nu belyser nævnte undersøgelse desværre ikke køns-fordelingen.  Det er blogejerens gæt, at flest quinder hiver i livets nødbremse og ønsker deres frihed i den tredie alder.  Der er fortsat en del 60+ velholdte og aktive mænd, men der er -desværre- også et betydeligt antal af modne, selvovervurderede mænd, der både forfalder fysisk og psykisk hvilende på nogle visne laurbær af en fortidig position emballeret i et imponerende livmål. Det betyder ikke, at de nødvendigvis skal flytte folkeregisteradresse til nærmeste fitness-center; mindre kan gøre det :-) !

Omvendt er der også nogle 60+ quinder, der efter de første år af indvunden ægteskabelig frihed, i en moderniseret bedstemoder-version fortsat opfatter sig selv som Guds gave til såvel mænd som det omkringliggende samfund. Det er ikke nok med en volumiøs adressebog.  Den indre balance og ydre feminitet bør også være i balance uanset den naturlige hårfarve :-) !

Alle generationer bør reflektere over dette emne. Skal mine bedsteforældre skilles?  Skal mine forældre skilles? Skal vores - mangeårige - jævnaldrende venner/bekendte/naboer skilles?  Ikke mindst hvorfor?

Er det mange års opsparet irritation, der udbetales i form af en frihed for den enkelte 60+ - mand eller quinde?  Føler de, at det er “final call for freedom or development”?   Er det 68-generationens sidste oprør?  Eller er det en sund og/eller egoistisk udvikling for det enkelte individ?

Blogejeren mener, at ethvert 60+ individ har pligt til at tænke og efterrationalisere over sit liv og ikke mindst sin aktuelle status:”Er mit liv kun inkorporeret i et “bekvemmeligt økonomisk partnerskab”….”eller er mit liv det rigtige og bedste (lykkeligste?)  med min partner?”

Yngre end 60+ tænker måske….gab….gab ;-) .  Men tiden vil komme, hvor også de -mand eller quinde - vil gøre regnebrædtet op ved tærsklen til den 3die alder. Måske vil nye samlivs- og boformer dukke op i hverdagslivet.

Egoisme og/eller hensyn til det enkelte personnummers individuelle liv og skæbne, så længe vi er her på Moder Jord?    Den personlige udvikling varer hele livet; nogle mærker den hele tiden, andre periodevis - færre sammen med en livspartner, en del sammen med forskellige partnere og et tiltagende antal alene.

Kilde: Danmarks Statistik og Berl.Tid.

Next Page »

Powered by WordPress