hulegaard.eu

November 12, 2007

Rekord for en Venstre-statsminister

Filed under: Politik, statsminister, Venstre, Klaus Berntsen — hulegaard @ 9:23 am

 Sædvanligvis holder jeg, hvad jeg lover. Derfor ingen kommentarer omkring den aktuelle valgkamp. Der forekommer at være riiiiiiiigeligt med daglige blog-kommentarer om Asmaa, Khader, Kjærsgaard, 24-årsregel, (afviste!) asylansøgere, gensidig politisk spionage, spin i forskellige kvaliteter osv., såvel fra politikere, partier, organisationer, aviser og privatpersoner.

Overskriften relaterer sig således ikke til en mulig længere-varende periode for landets nuværende Venstre-statsminister - “desværre” for nogle, “heldigvis” for andre :-)

Klaus Berntsen

I min nuværende hjemby står der på byens torv en statue af Klaus Berntsen

 

Klaus Berntsen   (12.juni 1844 - 27.marts 1927 var en dansk politiker og højskolemand. Han var konseilpræsident (sv. stortset til statsminister) og forsvarsminister 1910 - 1913.

Klaus Berntsen blev født i Eskildstrup på Midtfyn i et gårdmandshjem. Han blev som voksen højskoleforstander i  Særslev ved Bogense (nuv. Nordfyns kommune). Han var stærkt politisk interesseret, og med sine gode talegaver og slagfærdighed var han medvirkende til at få den fynske bondestand til at tilslutte sig Venstre, på det tidspunkt endnu et ungt parti. Han var ligeledes med til at stifte dagbladet Fyns Tidende, og han var særdeles aktiv i kommunalpolitik.

I 1873 kom han i Folketinget, men trak sig i 1884. I 1886 blev han igen valgt, denne gang i Assenskredsen, som han repræsenterede i de følgende 40 år indtil 1926.  Han er således den danske politiker, der har siddet længst i Folketinget, i alt 51 år.

Refleksion

Der er næppe nogen sandsynlighed for, at denne rekord bliver slået. Vore dages politik og krav til politikere betyder, at “varedeklarationen” ofte kun rækker een eller få valgperioder.  Omstillings-parathed, medie-positionering, problem-komplexitet i forhold til (morgen-) dagens politiske realiteter giver ofte kun en kort(ere) årrække i Folketingets magelige stole.

På det kommunale plan har udviklingen været lidt anderledes. Enten sad borgmesteren kun een periode eller også kunne han/hun ofte selv “bestemme”, hvor mange efterfølgende perioder, “bykongen” skulle sidde. Også det er vist på vej ud…..(?).

Valget imorgen skal vise, om Venstres statsminister får en tredie periode og dermed en rekord for partiet. Afslutningvis citeres fra (den afgående/fremtidige?) statsministers blog:

“Den 19. september 2006 slog Anders Fogh Rasmussen rekorden som den Venstre-statsminister, der har siddet i længst tid. Der gik 82 år, før en Venstre-statsminister kunne slå Niels Neergaards gamle rekord på 1757 dage. Niels Neergaard var statsminister i to omgange fra 1908-09 og igen fra 1920-24″Gamle Berntsen have lune. Når jeg næsten daglig passerer hans statue, ser det fortsat sådan ud…. :-)

 

 

Powered by WordPress