hulegaard.eu

November 7, 2007

Edgar Wallace_071107

Filed under: Kriminalroman, Edgar Wallace — hulegaard @ 4:55 pm

Mange danskere har efterhånden været i London .  Denne larmende og betagende metropol har dannet rammen om mange begivenheder såvel fakta som fiktion. Som et “must” i Englands hovedstad besøges en pub (nogle besøger en del flere :-) ). Når du næste gang besøger London , prøv da også at kigge forbi Ludgate Cirkus. Her er opsat en mindeplade for en forlængst afdød krimi-forfatter by name Edgar Wallace. Skulle det gøre dig tørstig,  findes “The Edgar Wallace Pub” i den nærliggende Essex Street. 

Edgar Wallace

Historien om ham kunne være skrevet i USA, men hans start var London. Fødested 7 Ashburnham Grove, Greenwich, London,UK d. 1.april 1875. Lille Edgars biologiske far var skuespiller, men han blev bortadopteret. Som adoptivsøn af en mælkekusk, måtte han  i sin barndom stå tidligt op om morgenen og køre mælk med sin fader i Londons gader. Tæt ved den berømte avisgade Fleet Street solgte han aviser. Journalist-miljøet fangede ham. Hans fantasi gjorde imidlertid, at han brød ud og begyndte at skrive kriminalromaner. Det blev til ca. 175 på cirka 10 år!

Hans arbejde som journalist bl.a. i Afrika, primært det nuværende Sydafrika danner scener i flere af hans krimier. Kendere vil nikke ved navnet “Sanders”; den myndige og konsekvente kommissær, der ved hjælp af en deling Hausa-soldater  og den lille flodkrydser “Zaire” udstyret med en Maxim-maskinkanon holdt justits i et område næsten på størrelse med Frankrig. Figuren kunne minde om forfatteren selv.

Det samme kunne Scotlands Yard noget ekcentriske kriminalinspektør J.G. Reeder. Forfatterens særegne arbejdsrytme dannede platformen til de mange krimi-romaner. Han startede dagen kl. 04.00 om morgenen, rullede 20 stk. friske Virginia-cigaretter (til sit berømte cigaretrør), bryggede en stor kande te, som han blandede med mælk. Så var “Fænomenet” - som han blev kaldt - klar til arbejdsdagen.  Mens han sad i morgengryet, skuende udover Themsen, fortalte han nu sine historier til en diktafon - en hel roman udi et stræk - ganske imponerende for den forfatter, der i en årrække opnåede at blive verdens mest læste kriminalforfatter (i skarp konkurrence med Agathe Christie).

“Ringeren” og til dels “Mr. Reeders kriminelle tankegang” er mine favoritter - i skarp konkurrence med Værelse nr. 13 og Den blodrøde cirkel.

Mini-statistik

Richard Horatio Edgar Wallace 01/04/1875- 10/02-1932,  175 krimier, 24 teaterstykker, talrige artikler til aviser og journaler. 160 novelle-filmatiseringer.

Hans privatliv var også “varieret”.  2 ægteskaber, et par børn, det seneste i alder af 48 år.  Hans seneste år var økonomisk særdeles indbringende; omregnet til vore dage var hans årlige indtjening i nabolaget af 22 mio. Dkr. Et stort beløb i slut 1920erne.  Han flirtede med det Liberale parti i sine sidste leveår, dog uden at blive valgt. 

Hans levevis havde forårsaget en efterhånden fremskredet diabetes, der var blevet ignoreret. Han døde i Beverly Hills, CA, USA den 7.februar 1932 - “kun” 57 år.  Arvingerne fik sig chock. Boet blev opgjort med en stor gæld (spil), der var cirka 3 x hans årlige indkomst. Som tiden er gået og bøgerne er solgt og spillet på diverse scener, ser tvangs-arvingernes “husstandsindkomst” vist ganske meget bedre ud :-)

In 1969 grundlagde Penelope (yngste datter) The Edgar Wallace Appreciation Society, der fungerede indtil hendes død i 1997.  Jeg var medlem en kort årrække, dog uden den store informations-lyst fra selskabet. Barnebarnet Penelope skulle have videreført det.

Refleksion

Jeg har læst stortset alle danske oversættelser samt nogle på hans eget sprog.  Det har ofte slået mig, hvor meget hovedpersonerne formodes at ligne forfatteren selv.

Min refleksion om Stieg Larssons trilogier d. 22. oktober 2007 fik mig senest til at tænke disse tanker.

Det er helt forståeligt, at forfatterens egne egenskaber indgår helt eller delvist i en hovedperson.  Det giver læseren et “privat indblik”; noget som jeg har reflekteret over i mange år :-) .  

Måske er vi flere, der gør dette, når vi vender sidste blad i en skønlitterær bog :-)

 

Powered by WordPress