hulegaard.eu

September 17, 2011

Rasmussen-dynastiets fremtid

 

 

Den politiske bøddel i et demokrati, vælgeren, har talt. De mange opinionsmålinger slapper af nogle minutter. De (for) mange (eks-)spindoktorer, kommentatorer og analysemagere holder vejret nogle sekunder. De danske vælgere har ønsket en ny regering. Skyldes det et hedt ønske om en S-R-SF-regering eller måske i virkeligheden snarere et fravalg af den nu afgående V-K(-O) regering?

 

Venstre er stadig landets største parti. Partiet opretholdt - i sandhed modsat sin konservative regeringspartner - mandattallet plus 1, men tabte statsministerposten.  Den røde bloks store parti - Socialdemokratiet - tabte et mandat og har efter det ringeste valg i 100 år alligevel som landets næststørste parti leveret Danmarks første kvindelige statsminister. 

Alt efter temperament kan vælgeren smile, le, rynke panden eller decideret få kvalme af den manglende realitetssans, som danske politikere indimellem serverer i medierne og til møder.

Måske bortset fra Anders And og tilsvarende inspirerende og for nogle stimulerende lekture er blade, aviser og medier fyldt med asiatiske vækstrater og skræmme-scenarier, hvad især Kina og Indien og de øvrige BRIICS-lande er i stand til dette århundrede samt i samme tråd, hvor dybt gamle Europa vil synke ned i armod og kulturel forfald, medens bureaukraterne i EU spidser de digitale blyanter for at udfylde repræsentationsbilagene og de mere erfarne af dem ønsker sig stærkt tilbage til Jacques Delors´ tid.

For nogle politikere har ordet vækst nærmest været tatoveret ned i hver eneste sætning, for andre har grøn energi og igen for andre har uddannelse været mantraet, der (næsten) kunne bringe Danmark tilbage i den internationale superliga.

Rasmussen 3 har i sin regeringsdeltagelse på forskellige poster lanceret begreber som “Verdens bedste skole” og “Et sundhedsvæsen i verdensklasse” osv.

Enhver erfaren og rimelig realistisk dansk borger har været foruroligende tæt på at blive skrevet op til en ortopæd-kirurgisk operation, så meget som mange tæer er blevet krummet i de danske hjem grundet politisk inderlig manglende realitetssans eller vælgerbedrag eller selvbedrag (vælg selv!).

Refleksioner om exit Rasmussen

En smilende, tilsyneladende jovial nordsjællænder overbevist om landsdelens økonomiske suverænitet og rigtighed tilsat et tilpas drøs af tidligere (amts-)kommunal absolut erfaring, betydeligt temperament og sandelig også arrogance forlader nu statsministeriet.

Denne blogejer er særdeles bekendt med Nordsjælland og holder inderligt meget af udvalgte postnumre i denne danske landsdel. Men for enhver dansker (inkl. blogejeren), der har gennemrejst hele Danmark på kryds og tværs, samt kender offentlige administrative strukturers opbygning og sammenhænge, opstår en foruroligende klarhed af, hvor de store potente kraftcentre virkelig befinder sig. Det er ikke Nordsjælland!

Danmark skal leve af realistiske mål og ambitioner. Disse befinder sig primært i andre postnumre, især i Hovedstaden, Aarhus kommune, 3-kantsområdet (Kolding-Fredericia-Vejle kommuner), Herning og Ikast-Brande kommuner samt i visse sammenhænge også i Odense, Aalborg og Sønderborg kommuner!!!!

Man erindrer flere high lights fra den afgående statsminister. Lad os blot udvælge to. Lige før Venstre-”systemskiftet” i 2001 var Lars Løkke Rasmussen tændt på idéen om at udvikle den offentlige sektor ved udlicitering og privatisering. Som daværende amtsborgmester i Frederiksborg amt var han pavestolt over en af amtets sydligste kommuner,  nemlig Farum, hvor hans daværende gode ven Peter Brixtofte alias “Kong Peter” alias så meget andet med sit kommunale rige repræsenterede “juvelen i kronen”.  Læseren erindrer sikkert, hvordan historien endte. Aktuelt er en stadig arbejdende kommission igang med at udrede forløbet, foreløbig til en bogført udgift på 52 mio. kr.

Vækstforum-tanken var et andet eksempel. “Et forum af morgendagens tænkere og praktikere (….)”.  Man kan få helt tårer i øjnene af begejstring over perspektiverne. Men resultaterne?  -  Konceptet “Vækstforum” og “Farum-modellen” rummede interessante og kreative tanker, men resultaterne…….?

Headhuntere vil givetvis erindre Rasmussen 3s - venligt sagt - eksorbitant lidet imponerende internationale indsats med “den bangende hammer under COP15 klima-topmødet i Bella Center december 2009″. Det bliver næppe til nogen international (sinecure-)post.  

Apropos internationalt. Det ansete britiske The Economist skrev forleden om Rasmussen III:”Han er en farveløs skikkelse, som kun fik jobbet, fordi hans forgænger trådte tilbage for at blive generalsekretær i NATO. Hans forkludrede håndtering af klimatopmødet i København i december 2009 tiltrak hån fra udlandet. En afslappet holdning til udgifter ophidsede vælgerne derhjemme.”

Vil Rasmussen III affinde sig med rollen som oppositionsleder?  Måske for en tid. Klarer den “røde regering” mere end første valgperiode, vil det indenlandske erhvervsliv sikkert finde et (vellønnet) job til den tidligere statsminister, hvorved der fortsat vil blive råd til frikadeller fra Superbest på en Græsted-matrikel nærmere bestemt hos en helt almindelig, ualmindelig familie af raske børn og ikke mindst en uhyre sympatisk og nydelig færørsk-født hustru, der vil forsøge at balancere ejendomsbelåningen.

Lars Løkke Rasmussen har qua sine mange år i de danske politiske maskinrum såsom kommunalbestyrelse, amtsråd og ikke mindst årene som resortminister erhvervet sig en naturlig platform af basal viden, der iblandet hans mange års politiske fernis helt klart burde kunne generere en toppost i det private erhvervsliv, eventuelt i et OPP-koncept.

Samme Rasmussen III er - ganske som Rasmussen I (modsat Rasmussen II) - kendt som en politiker, der går ned i detaljen og gennem en betydelig arbejdsevne slider mange timer op på kontoret. Den administrative strukturreform (2007) var et sådant eksempel. I nyere tid sås Rasmussen III i sin glæde over detaljer som statsminister agere “undervisningsminister” med sit “360 graders eftersyn af folkeskolen”. Sammenligningen med Rasmussen I er nærliggende. Også han begravede sig i deltaljer, f.eks. om forsvarets udskiftning af tanks o.m.a. Svagheden ved denne arbejdsform er oftest et manglende overblik.  Men en lang større svaghed er den evige tvivl om den tilstrækkelige analyse for beslutningsgrundlaget, der ses især hos akademikere i mange sammenhænge.

Enhver toppolitiker rummer to sider, nemlig sin personlighed og den politiske substantielle platform. Meningerne om den afgående statsminister er naturligt delte. Blogejerens egen er baseret på mange års betragtning af personen i de forskellige politiske fora, samt troværdige kilder. Meget kunne siges, men lad det være kort og godt: - Blogejeren bøjer sig derfor i afgrundsdyb respekt for den afgående statsminister, når hans eget slogan “..lille Lars fra Græsted” erindres. Det er så smukt præcist udtrykt - hele kompasset rundt!

 

Rasmussen-dynastiet (1991-2011) er endeligt forbi…..enhver dansker har en mening om dem alle tre; lad de digitale historiebøger udvise det sande vidnesbyrd om tre forskellige personligheder i såvel politiske som personlige holdninger, når danskerne i en fremtid reflekterer over indholdet på e-bogens eller smartphonens skærmareal.

 

Den første havde de bedste resultater, men var kramagtig afhængig af omgivelserne, den næste forsøgte kramagtigt i en enestående perfektioneret iscenesættelse at være den bedste og den sidste var den dårligste i sine kramagtige forsøg på at være jovial og samtidig afsløre en manglende personlig og politisk autoritet - sidstnævnte med eller uden bilag.

 

Ifølge Danmarks Statistik (2011) bærer 97.811 efternavnet “Rasmussen”. Kun 15.849 bærer navnet “Schmidt”. Danmarks første quindelige statsminister ser nu dagens lys. Det bliver ikke nemt - hverken for hende selv eller Danmark. Men det er en ny start….meget gerne også for Danmark. I Socialdemokratiet præciseres det nu og da, at hjertet sidder til venstre.

Det vigtigste bliver imidlertid, at det politiske blod i en tilstrækkelig iltet version kan transporteres nogenlunde uhindret rundt uden for meget arteriosklerotisk modstand i fremtiden. Dannebrog skulle gerne fortsat blafre i en vejrbestandig version på en flagstang, der kan modstå såvel klimatiske som globale forandringer i de kommende generationer i det nye årtusinde.

Når valgresultatets jubel har lagt sig og den politiske hverdag i de respektive maskinrum opstartes, skal en formodet SRSF-regering navigere ikke bare mod Enhedslisten og frustrerede borgerlige partier, men måske også indbyrdes. De kommende år vil vise, om det lader sig gøre. I historiens perspektiv kunne det tyde på enten en enkel valgperiode eller et socialdemokratisk-ledet regering resten af dette årti.

 

Enhver læser, der har pakket sin kuffert mere end et par gange og ikke mindst sat en udenlandsk adresselabel på, kan reflektere over, hvorvidt Danmark er et godt land at vende hjem til. Der venter en stor udfordring for den nye regering med at videreudvikle den nuværende danske stat. De økonomiske inden- og udenlandske realiteter vil fremadrettet gøre opgaven mere end vanskelig!  

 

Note:  

Foto:  Polfoto/ Erik Egvad Petersen Link til The Economist: http://www.economist.com/node/21528667 

Inspirationskilder:  “projekt LØKKE” ( af Tanja Frederiksen og Sigge Winther Nielsen) samt private kilder.

Næste planlagte blogindlæg “NL alternativer”.    

 

Next Page »

Powered by WordPress