hulegaard.eu

June 30, 2008

Tastaturet

Filed under: Hygiejne, Tastatur — hulegaard @ 11:58 pm
En test af en britisk forbrugshjemmesides tastaturer viser nemlig, at fire ud af 33 computertastaturer er potentielt helbredsskadelige. Et af tastaturerne i undersøgelsen indeholdt fem gange flere bakterier end kontorets toiletsæder, skriver BBC.    
      

Mikrobiolog Dr. Peter Wilson udtalte efterfølgende, at et tastatur ofte er ”en refleksion af, hvad der er i din næse og i din tarm”. Mens testene af forbrugshjemmesidens tastaturer stod på, måtte en mikrobiolog vurdere ét af tastaturerne så beskidt, at han beordrede det fjernet, holdt i karantæne og renset. Det indeholdt 150 gange flere bakterier, end det anbefales, hvilket var fem gange flere end et af kontorets toiletsæder, som blev testet samtidig.

”Hvis nogen på kontoret skulle være forkølede eller for eksempel have dårlig mave, er det meget sandsynligt, at man bliver smittet via tastaturet.”

Den britiske forbrugshjemmeside mener selv, at grunden til at de mange bakterier havde samlet sig i tastaturerne var, at folk spiste ved skrivebordet, og at krummerne fremmede væksten af bakterier.

Dårlig hygiejne, såsom at glemme at vaske hænder efter toiletbesøg, kunne også være en mulighed.

Refleksion

Vi lever med mange farer hver dag. Basal rengøring er ikke, hvad det har været…vel? Mange, ganske mange bruger tastatur til pc i dag, der tidligere kun holdt værktøj, redskaber og andre greb i deres mere eller mindre barkede hænder.

Problemet er jo tiltagende på verdensplan, eftersom flere og flere bruger tastaturet.  Hvad skal der til?  En verdensomspændende kampagne? En musical med titlen “Clean keyboard”? Eller sund fornuft og (forholdvis) regelmæssig rengøring?

Next Page »

Powered by WordPress