hulegaard.eu

October 20, 2007

Hvem er bange for ????

For ikke at læseren skal bide neglene ned af spænding omkring overskriften vedrørende dagens refleksion, hentydes til det fremragende stykke Who is afraid of Virginia Woolf eller på dansk Hvem er bange for Virginia Woolf?  Det danske teater danner backbone for stykket, der lige nu turnerer rundt i DK.

Who´s afraid…

Den danske version af stykket - med fortræffelige Karen-Lise Mynster  som Martha og Søren Spanning som George i de altafgørende hovedroller danner en kunsterisk seværdig performance.

Handlingen skal ikke - som sædvanlig - afsløres her. Det kan dog adderes, at essensen i Edward Albee´s stykke er “livsløgnen, der bliver det sidste tilflugtssted for dem, der ikke kan eller vil følge det omkringliggende samfunds regler. -  Væsentligt er det også, at de tre parametre ”Tiden, stedet og handlingen” bliver holdt stramt af forfatteren, altimedens menneskene=skuespillerne nærmest sprænger normerne.

Hvem er bange for Virginia Woolf eller Hvem er bange for det store stygge ulv eller “Hvem er bange for at leve livet uden illusioner” har forfatteren, den snart 80-årige amerikaner, Edward Albee udtalt overfor journalister. Stykket er fra 1966.  Man mener, at Albee medtog “Virginia Woolf” i titlen på sit stykke fra det amerikanske universitetsmiljø. Hun var en ledende litterær personlighed i mellemkrigsårenes England; forøvrigt fik Nicole Kidman i 2002 en Oscar for sin rolle som Virginia Woolf i filmen “The Hours”, hvis nogen kan huske den.

Refleksion

Som nævnt spiller parret Karen-Lise Mynster  og Søren Spanning aldeles glimrende. Det har også andre danske skuespillere gjort i tidligere opsætninger. Det er roller, hvor skuespillernes personlighed i sjælden grad kan spejles helt eller delvis. Det er derfor ret naturligt, at mit yndlingspar til disse roller var Elisabeth Taylor og Richard Burton. Deres filmiske udgave fra 1966 blev helt naturligt nomineret til en Oscar ( dog slået på kanten af filmrullen af “Man of all seasons”).  Elisabeth Taylor fik dog - suverænt - sin Oscar for rollen som Martha i 1967 (modtaget på hendes vegne af den dejlige, nu afdøde Anne Bancroft  )

>>>> Lykkes det at få billet(ter), er det afgjort anstrengelsen værd!

Powered by WordPress