hulegaard.eu

December 27, 2006

En “ommer” !

Filed under: Ommer, Bamser — hulegaard @ 9:07 pm

3 Juledag er butikkernes “store byttedag”. Sådan har det snart været i mange år. 2006 med det største julesalg nogensinde var ingen undtagelse.

En “Ommer”!

Institutterne for meningsmålinger (der er snart (for) mange af dem) , butikkerne og brancheforeningerne skønner i samhørighed, at cirka hver anden julegave skal byttes. Hvem har ikke fået den forkerte størrelse i skjorte, overall, for slet ikke at tale om g-streng og andre lækkerier?

I dagligdagen har mange danskere check på koder, formler, procenter og telefonnumre, men der sker ofte et mærkværdigt svigt i koordinationen, når det gælder privatlivets størrelser.  Fik vi den ? - I Danmarks næststørste center på Fyn blev dette til fulde bekræftet denne Herrens 3.juledag anno 2006.  -   Der var lange køer med og om returvarer af alskens materialer, størrelser og funktioner.

Den længste kø var dog helt speciel. Der var faktisk flere lange køer til at indløse et gavekort til “built-a-bear” .  Omkring 3 1/2 time stod voksne og børn i kø for at få bygget en individuel bjørn.  Det siges, at der blev drukket mange sodavander og slikket i ventetiden. Men som fynboen Morten Korch sørgede for idyl, således drog de mange børn af sted til slut med deres helt individuelle bamse, som de kramagtigt holdt med deres varme og efterhånden noget fedtede fingre.

Bamser signalerer noget helt specielt.  Det er forståeligt, at børn og barnlige cpr-numre udviser akkuratesse og tålmodighed med dette helt særlige emne.

Mine bjørne er i sandhed heller ikke en Ommer!

 

Powered by WordPress