hulegaard.eu

October 19, 2007

Skt.Peter?

Filed under: Rejser, Wien, Peter, Chez Nous — hulegaard @ 4:36 pm

Det har hændt adskillige gange i mit liv, at jeg skulle være mindst 2 steder på samme tid af forskellige grunde. Den begavede læser (dvs. stortset alle :-) ) vil vide, at dette er umuligt, hvorfor der må prioriteres. -  Jeg ville gerne have været i Vedbæk kirke for nylig for at sige pænt farvel til en gammel rejsekammerat m.m., hvorfor denne refleksion.

Det skønne Wien

Det er sensommeren 1968. Det er Wien, der både er vanvittig flot med mange smukke historiske bygninger samt kraftige minder om besættelsestiden, der varede helt frem til 1955 (hvor 4-magterne (USA, UK, Frankrig og USSR) opgav delingen og trak sig ud). Sidstnævnte blev vi kraftigt erindret om ved at bo på et beskedent hotel i den tidlligere russiske sektor.

“Vi” i denne forbindelse var et rejseselskab fra DSB, der med toget via Salzburg havde taget turen fra København; noget, der var “normalt rejsemønster” dengang.  Denne rejse var skelsættende og minderig for mig af to grunde. Een af dem var “Peter”. Også han var single, samt nogle år ældre. Vores kemi og ikke mindst humor matchede hinanden næsten som foldede hænder,  da vores livslinier krydsedes for alvor under morgenmaden i toget på vej til Salzburg. Vi “gjorde” derefter Wien sammen, når de arrangerede ture i såvel city som udenfor byen tillod det.

En eks-skuespiller personificerede begrebet rejseleder. For ham var hele livet en scene, også det pågældende selskab. Han gjorde det godt med naturlige lederevner og gode tyskkundskaber samt intuitivt klart begreb om emnet “service” (længe før, det blev en akademisk videnskab).

Chez Nous

Billedet - nu lagt foran min computer - viser to unge mennesker på en natklub i centrum af Wien omkranset af to nedringede og blonderede feminaer, af nogle kaldet “nattens dronninger” (der er ganske mange brugerbetegnelser for dette emne :-) ).  Denne natklub med det charmerende navn “Chez Nous”, skulle stadig - iflg. en østrisk kilde med fast bopæl i Wien - eksistere i omegnen af Stephansdom.  Adgangen foregik ned af en stejl vindeltrappe til et topmoderniseret kælderlokale afholdt i streng og gennemført boudoir-lignende stil. Der var champagne-tvang samt feminint selskab i de små nicher, medens den frimærkeark-store scene viste forskellige shows. Eet af dem var det næstbedste strip-nummer, jeg nogensinde har set (og det er da blevet til lidt flere i Schengen-landene og andre steder :-) ).  Der var to dørvogtere placeret ved udgangen. Medmindre man(d) besad kulsort bælte påklistret 10 Dan i Kung Fu, karate o.lign., var der ingen lyst til at udfordre disse smokingklædte herrer. Den ene var en ældre bokser med pomadiseret sort hår og den obligatoriske brækkede tud, den anden lignede en krydsning af Schwarzenegger og Yul Brunner….så vi blev lige til det sidste, ganske som de andre gæster. Disciplin kan være godt :-) !

Peter og jeg fik senere andre rejseoplevelser og holdt en god kontakt. Så ramte en alvorlig nyresygdom ham og han trak sig ind i sig selv på flere planer. Erhvervsmæssigt krydsedes vores livslinier mange år senere. Jeg husker hans banken på min kontordør og vores efterfølgende gode snak, der viste os begge, at humoren og kemien stadig var intakt. Hans valg var distance og det forstod jeg og respekterede.

Refleksion

Forleden læste jeg om bisættelsen i Vedbæk kirke. Jeg valgte ikke at omprioritere dagens program, men minderne kørte i mit “penthouse”.  Hans svage helbred fik tidligt ram på ham. Nu er han rejst på sin sidste rejse.

Peter til Skt. Peter?  Det kan man(d) ikke vide, men jeg håber, at han stadig kan anvende sine rige talenter og sin vidunderlige humoristiske sans, hvor han nu måtte befinde sig….jeg vil i mellemtiden lægge natklubbilledet tilbage på sin plads, medens jeg mindes ”det skjønne Wien” og ganske meget andet….

Powered by WordPress