hulegaard.eu

July 21, 2008

Kultur-formidling

Filed under: Wien, Oslo, Kultur-formidling, Statsoper, Windsor Castle, Tanger — hulegaard @ 3:48 pm

De fleste læsere har prøvet det. Været et fremmed sted, enten i DK eller udlandet, hvor noget ukendt nationalt/kulturelt stof formidles mundtligt af en guide/rundviser/kulturformidler osv.

Vi er således ikke på vej til en grisefest i Spanien, hvor guiding blot handler om at få - om muligt - alle gæster med hjem, som var med ud ;-) ! Denne blogejer har oplevet dette helt særlige kulturfænomen i en fjern fortid.  Det har lagret et særligt, “semi-kulturelt” pragtfuldt, humoristisk minde på min indre harddisc :-) !

Man(d) har rejst et par gange eller lidt mere i sit liv, naturligvis med det primære formål at opleve noget, at prøve at forstå andre kulturer, at få be-/afkræftet opfattelser og i bedste tilfælde berigelse for livstid.

Mundtlig formidling af kultur, herunder sport er en yderst kompleks affære. Jeg har oplevet en del variationer af slagsen, hvoraf nedennævnte i essens giver et indtryk.

Statsoperaen i Wien

Hvorfor illustrationen?

Svaret på overskriften er:” Vi tager det bedste til sidst ;-) “.  For nylig var jeg et par dage i Oslo (som jeg holder meget af).  Her blev besøgt diverse planlagte bygninger, museer m.m.  Blandt flere var et fodboldmuseum (ved det nationale stadion Ullevaal). Det er ikke kendt (og besøgt) af så mange.  Her fik jeg en ny oplevelse af begrebet formidling. 

Guiden var en yngre mand på ca. 25-30 år.  Min forsigtige mini-eksamination i såvel norsk som international fodbold og ikke mindst internationale stadions viste en ikke helt komplet viden om emnet. Ja-men, herregud, ingen kan vel vide det hele. Fuldt forståeligt!  Derimod led denne unge guide af stammen. Nu..nu…nu… skal vi vi…vi..de…re, sagde han på norsk og resten kan læseren tænke sig til :-) . Det blev helt galt, da han skulle forsøge sig med nogle udenlandske navne….(vi stop….per her!)

Senere samme dag oplevedes en ung - yderst selvtilfreds - kvinde i det vanvittig, smukt beliggende nye operahus. En masse (og her overdrives bestemt ikke) tørstof blev serveret med en utrolig selvbevidst mine i kaskader med (ligegyldige) data, ledsaget af lærerinde-agtige instrukser om, hvor vi måtte betræde og især ikke betræde…osv.osv.

Tanger

I Tanger (Marokko) oplevedes en mandlig, cirka 45-årig let eller måske ret manisk guide, der behandlede os som sine børn under hele turen. Vi fik ros og klap, når vi var disciplinerede og spurgte “begavet”.  Derimod skubbede han til dem af os, der ikke gik helt lige køen eller gik ind af den rigtige dør i told-slusen. På vejen fra Tanger til færgen fik nogle en skideballe (på spansk, jeg ved ikke om de forstod det ;-) ), fordi de ikke gik hurtigt nok :-)  osv.osv.

Windsor Castle - Storbritannien

Lad os hurtigt bevæge os til den modsatte ende af formidlings-dueligheds-skalaen.  Det næstbedste i mit liv var en professor-lignende midaldrende herre med en sjælden smukt bundet butterfly, der guidede et større selskab rundt på verdens største beboede slot Windsor Castle. Han fastholdt sit modersmål og adderede på et fransk, der var støvsuget for britisk accent under hele forløbet. Hertil kom den - for briter - uundværlige paraply, der fungerede under hele turen fra London via Eton til Windsor Castle som et pejlemærke for hans “disciple”.  Tempoet var moderat, hvilket bl.a. skyldtes hans (højre)klumpfod, men han var sjælden kultiveret og behagelig doseret i sin optræden; en perle i nobel kommunikation og execellent formidling!

Den suverænt bedste oplevelse var Statsoper i Wien.  Et selskab på ca. 20 personer så ved indgangen en midaldrende mand med sort tilbagestrøget hår og en brun kittel indeholdende diverse penne i brystlommen komme hen til os. De fleste (inkl.mig selv) tænkte, at det var scenefunktionær på vej til at afhente nogle rekvisitter. Men sjælden har jeg taget så meget fejl!

Det var ypperligt guiding på fire sprog (eng.,tysk, fransk og italiensk) af denne lagerforvalter (fra Jem og Fix´s værktøjsafdeling eller lign…sådan så han ud :-) ).  Som han så rigtigt sagde, medens vi stod på den store scene i den fantastiske Wiener Statsoper:

Jeg fortæller naturligvis ikke alt (….) mine damer og herrer, de har selv sanser (….)øjne, ører og lugtesans og skal gøre deres egne individuelle indtryk.”

Nogle italienere afbrød flere gange fnisende med spørgsmål. Disse blev kontant og roligt besvaret i direkte øjenkontakt, hvorefter den brunkitlede guide fortsatte uden øh´er på det sprog, han netop havde forladt.   Showet tog ca. fem kvartér!  Alle klappede spontant og drikkepenge flød i lind strøm ned i den brune lagerforvalter-kittel-lomme, medens han med stor værdighed og uden et smil “dankede sehr”.  

Refleksion

“Den østrigske lagerforvalter” var en “meister” i kommunikation. Simpelthen fordi han havde talentet for formidling.  Klar tale, tilpas stimulation af modtageren, videregivelse af fakta, pauser, kontante svar på spørgsmål, fast ledelse af selskabet,”tidslommer” til uforudsete hændelser….på fire sprog.

Jeg har oplevet ganske mange i forskellige sammenhænge og emner i en del lande, aldrig noget lignende - dette var suverænt!

I denne tid er det nøjagtig 40 år siden. Mine efterfølgende ganske mange oplevelser i “kultur-formidling” i forskellige lande har altid “spejlet” sig i denne helt særlige oplevelse fra “Det skønne Wien”.

Next Page »

Powered by WordPress