hulegaard.eu

October 17, 2007

Usynligt blæk

Filed under: IT, Usynlig blæk — hulegaard @ 1:33 pm

 Spionverdenen har gennem mange år betjent sig af usynligt blæk af “praktiske grunde”.  Nu fortæller “Times on-line”, at vi - såvel både med interesse for spionage som det modsatte - har en chance for at anvende dette teknologiske vidunder.

Ny printteknologi

Papirspild på kontoret er måske ved at være en saga blot efter en ny type printerblæk har set dagens lys - bogstaveligt talt. Den nye printteknologi fra Xerox benytter ultraviolet lys i stedet for traditionelt blæk til at få de elektroniske ord ud på skrift, og den gør det muligt at genbruge papir, der er blevet printet ud på før. 

Processen sker ved, at molekylerne på printpapiret ændrer farve, når de udsættes for ultraviolet lys, og derved kommer bogstaverne frem. Så snart papiret har været en tur gennem printeren, og bliver udsat for luft og varme, begynder en ’slette’-proces, der resulterer i, at skriften på papiret langsomt bliver slettet.

Efter otte timer er skriften næsten forsvundet fra papiret og et døgn senere, er papiret helt blankt og kan bruges igen. Den nye teknologi gør, at papir kan genbruges 30 gange.

Refleksion

Den nye teknologi giver mulighed for at nedbringe det papirspild, der foregår i verdens kontormiljøer med efterfølgende affaldsbehandling.  Forinden har x antal træer lidt livet. 

Mon nu også denne teknik samt skanning kan nedbringe papirmængden.  Som mangeårig “papirarbejder” vil jeg se det med mine egne brune og erfarne øjne, før jeg er overbevidst……:-) 

Powered by WordPress