hulegaard.eu

August 6, 2008

Kameraovervågning på toilet

Filed under: Barcelona, webcamera, Toilet, Overvågning — hulegaard @ 4:29 pm

 Overvågningssamfundet er et hverdagsbegreb, langt mere udvidet end George Orwell havde forestillet sig. “Tænk på sikkerhedsrisikoen ved terror og den tiltagende vold i samfundet” si´r de højtråbende og -profilerede politikere ved enhver lejlighed. Og sikkerhedsbranchen nikker ivrigt, men lydløst på bagsædet.

Til en afveksling et lidt anderledes eksempel

(Foto:tecno.dk)

Barcelona

En spansk doktor, hvis klienter blandt andre var ledende sportsstjerner og politikere, er blevet anholdt, efter at et webkamera blev fundet på toilettet i hans konsultation i Barcelona, oplyser politiet og spanske medier.

Doktoren er anklaget for overtrædelse af privatlivets fred, men er løsladt, mens han afventer retssagen, siger en talsmand for politiet til nyhedsbureauet AFP.

Avisen El Mundo skriver, at kameraet, der pegede direkte på toilettet, blev opdaget af en af lægens ansatte, der meldte det til politiet. Blandt doktorens patienter var blandt andre den brasilianske fodboldspiller Ronaldinhos’ søster.

Doktoren har forklaret, at han installerede kameraet, fordi han mistænkte rengøringskonen for at stjæle. Han risikerer op til fire år i fængsel.

Refleksion

Man har snart ikke fred nogen steder….

Kilde: Ritzau/AFP

Next Page »

Powered by WordPress