hulegaard.eu

June 11, 2009

Er man(d) virkelig 1/2 milliard værd?

Menneskehandel har været kendt i århundreder.  Knap så længe har sportshandler været det. Især de seneste ca. 10 år har den undrende europæiske population kunnet læse om fodboldspilleres stigende gigantiske transfer-summer. Verdens rigeste fodboldklubber (spanske) Real Madrid og FC. Barcelona samt (britiske) Manchester United., Chelsea, Arsenal og FC Liverpool har haft buler i regnearkene det meste af dette årti.

De dyre drenge

Den franske fodboldstjerne med de kabylske aner og kælenavnet Zizou - bedre kendt udenfor den interessante by Marseille som - Zinedine Zidane var den første franske landsholdsspiller m.m., der var i nærheden af 500 mio.kr-grænsen. Kongeklubben i Madrid fik fat i ham i midt-90erne, hvorefter han i ca. 8 år havde sin storhedstid.

Den svenske landsholdsspiller med de “jugoslaviske” aner Zlatan Ibrahimovic har været nævnt med et lignende beløb i en handel fra Milano-klubben Inter til FC. Barcelona. Samme Zlatan viste mildt sagt ikke just verdensklasse ved seneste Sverige-Danmark på Råsunda stadion (06/06/09).

Apropos Milano sælger den anden Milano-klub - Berlusconi-ejede - AC Milan sit brasilianske midtbanetalent Kaka også for ca. 500 mio kr. til Real Madrid.  Det andet store brasilianske talent på AC Milan´s stjernehold Pato påstås at blive købt af britiske Chelsea for en betragtelig sum.   Blogejeren har set begge d´herrer på San Siro. Kaka havde den aften een genial (mål-givende) aflevering. Resten var bold-flytteri for dem begge. Det påstås, at AC Milan har pengeproblemer.

Ronaldo - navnet associerer bl.a. til den brasilianske superstjerne i 90erne. Men her er der tale om den nye verdensstjerne Christiano Ronaldo fra Portugal.  Denne kun 24-årige (store krukke og) verdens bedste fodboldspiller (2008) grundlagde sine talenter i den smukke portuguisiske Madeiras hovedstad Funchal, nærmere bestemt i klubben CD National. Via Sporting Lissabon grundlagdes hans stjernestatus i den britiske Manchester Utd., hvorfra han nu skulle være på vej med sine eksklusive sportstasker til kongeklubben Real Madrid.  Handlen påstås at være verdensrekord med ca. 700 mio. kr.

Refleksion

ER det den berømte skrue uden ende?  Vil vi opleve det samme som med IT-boblen i slut-90erne og verdensøkonomiens nedsmeltning i 2008- ???? .  Hvor længe vil bankerne accepterer storklubbernes “overtræk”?

Og til overskriften: Er en fodboldspiller virkelig 1/2 milliard værd?

Indtjening på banen (tilskuere) er næsten det mindste. Merchandising, TV-kontrakter og diverse smarte promotions hævdes at fylde mest på plussiden.   Det må man(d) næsten håbe, fordi disse verdensstjerners optræden i TV samt på diverse stadions (Santiago Bernabeu, Camp Nou og San Siro) har overbevidst denne blogejer om, at der er noget riiiiiiiiiiiiivende galt med de to verdenskendte parametre “pris” versus “kvalitet”. :-) .

 

Next Page »

Powered by WordPress