hulegaard.eu

October 6, 2007

Hævn

Filed under: Film, Jodie Foster, Haevn — hulegaard @ 10:58 am

“Hævn er en stærk drivkraft” sagde Lisbeth Salander i Stieg Larssons Millennium-trilogi, hvoraf den sidste (desværre!) af bøgerne netop er ved at ramme bogladernes hylder med “Luftkastellet, der blev sprængt”følelse.  Det vil jeg vende tilbage til (een af TV-værternes slidte fraser, så vi magnetiseres til at vente :-) ).

The Brave one

Jodie Foster  er kendt af de fleste med hang til film. Hun har leveret nogle store præstationer gennem årene og det fortsætter i denne film. Der rummes store og stærke (modsatrettede) følelser i denne 2x Oscarvindende, 44-årige og 1,61 m høje specielle quinde (hvis private partner er af samme køn).

Handlingen er i korthed (interesserede går forhåbentlig ind og se filmen, alternativt lejer/køber den senere på DVD :-) ):

Radioværten Erica Bain (Jodie Foster) og hendes kæreste bliver brutalt slået ned, da de lufter hendes hund en aften i Central Park, New York. Kæresten dør og Erica overlever fysisk, men invalideres psykisk af overfaldet. Hendes aktioner efterfølgende trådes sammen med en stædig kriminalbetjent i et nærmest parallelt løb mod løsningerne af de forskellige efterfølgende drab. Afslutningen er vel en anelse usandsynlig, men ihvertfald anderledes.

For mere http://thebraveone-filmen.dk

Refleksion

Selvtægt kan være forståeligt i visse sammenhænge. Hævn kan være nærmest proportionalt betinget; eksempelvis det Gamle Testamentes ord om øje for øje, tand for tand. Hævn har alle dage spillet en rolle siden oldtiden og indgår som element i mange kulturer.

Vi kender allesammen denne følelse. Nogle reagerer med lavt aktivitetets-niveau. Nogle reagerer stærkt og kontant. Nogle kapsler følelsen inde. Nogle forsøger at gøre det.  Skal vi blot vende den anden kind til? Skal vi tilgive eller hva´?  Det er næsten altid nemt at verbalisere sig ud af problemkomplekser. Det er langt sværere - som filmen og vores egen dagligdag - viser, at afstå for hævn! 

Jeg har ikke lært det endnu og det lykkedes formentlig heller ikke - måske for dig!?

 

Powered by WordPress