hulegaard.eu

November 6, 2010

Københavns genrejsning

Den seneste weekend (12-14.11.2010) afholdtes det 19ende BogForum i København. Messeindtrykket var som mange af de forrige gange, hvorfor henvises til beskrivelsen i et tidligere BogForum (link).  Men lidt apropos er dagens indlæg.  Det omhandler en bog og byen København med titlen

Københavns genrejsning 1990-2010

Om bogen

Bogens forfatter, tidligere planchef i Københavns kommune, Holger Bisgaard har afgjort den faglige ballast for at skrive bogen. I perioden 1998-2007 indtog den uddannede byplanarkitekt en central rolle i udviklingen af byens strategiske planlægning.

Bogen er fortællingen om, hvordan København har rejst sig fra at være en fattig og socialt belastet by i 1980erne til at forsøge at blive en moderne og attraktiv storby. Det er fortællingen i ord og billeder om, hvordan en relativt nedslidt industriby forvandles til et kreativt vækstcenter gennem strategisk fysisk planlægning og i sandhed også økonomisk planlægning.  Det er forsøget og ikke mindst ambitionen på, at byplanlægning, boligpolitik og arkitektur kan smelte sammen og blive en vækstmotor for hele Danmark.

Københavns nyere historie (1990-2010) kan ifølge bogen inddeles i tre bølger:

1) Den første bølge omfatter beslutningerne i starten af 90erne, som sætter gang i Ørestad, Metro, lufthavnsudvidelse, bro til Sverige samt store statslige byggerier i byen København.

Udover startgrundlaget beskrives også to temaer i denne 1. bølge, nemlig “Byens nye by” (Ørestad) samt “Byens nye bane” (Metro og S-togsringbane).

2) I den anden bølge buldrer erhvervsbyggerier af sted, begyndende på Kalvebod Brygge for at slutte i 2001, da IT-boblen brister.

Nedlæggelsen af Hovedstadsrådet og beslutningen af arkitekturen opstarter 2. bølge. Herefter følger temaerne “Boligpolitik” (Tipunktsprogrammet - byfornyelse - penge til boligpolitiken), “Havnen” (Finansiering - havneplaner - Kanalbyen i Sydhavnen) og “Trafik” ( Trafikplaner - cykelby - havnetunnel - trængselsafgifter).

3) Den tredie bølge er boligbyggeriets tid med havneplaner som Sluseholmen og Amerika Plads og med en befolkningstilvækst på 70.000 efter lavpunktet i 1992.  Temaerne her er “Drivere” ( Amager Strandpark - Operaen - Den trafikale betjening af Skuespilhuset og Operaen), samt “Valby” (FL-Schmidtgrunden - Carlsberg ).

Bogen kommer herefter med nogle interessante betragtninger om tiden efter 2006, hvor ikke mindst det økonomiske samspil mellem Staten og kommunen, rækkefølgeplanlægning samt “et bæredygtigt København” gennemgås. Afslutningsvis ”Efterskrift” og et koncentrat på engelsk efterfulgt af noter, bibliografi og (helt uundværligt!) indeks.

Bogen rummer mange (meget flotte) illustrationer, der helt naturligt er med til at gøre den meget læseværdig. Ikke just en bog, der er læst på 30 minutter. Derimod velegnet både til gennemlæsning og ikke mindst genlæsning af dele, der særligt måtte have læserens interesse.

De erfarne journalister Birgit Meister og Peter Olesen berører Københavns bygninger ved deres samtale under BogForum 2010

Refleksion

Enhver dansker, ikke bare københavner, bør have interesse i landets hovedstad. Dette, hvadenten danskeren er inkarneret københavner eller provinsboer. Blogejeren har selv boet på forskellige adresser i Hovedstaden gennem 54 år, hvilket naturligvis har genereret og lagret både indtryk og meninger om denne hovedstad.

Hovedstadens syv nye (større) boligkvarterer 1) Carlsberg/Vores by, 2) Grønttorvet, 3) Langelinie og Marmormolen, 4) Ørestad, 5) Nordhavnen, 6) Sydhavnen og 7) FL-Smidth-grunden er i varierende dybde bekendte for enhver dansker, der i større eller mindre omfang orienterer sig om/mod Hovedstaden og/eller bor i den.

Selv er jeg mest orienteret mod Carlsberg/Vores by, Nordhavnen samt især Ørestad, hvor forskellige forhold uregelmæssigt har ført/fører mig hen fra min nuværende bopæl på Vestfyn. Jeg kunne have valgt nogle selvgjorte billeder, men vil faktisk anbefale en af mine flerårige webkolleger “Caramar” (Carsten Therkelsen), hvis hjemmeside bugner af kvalitetsbetonede billeder ikke blot fra Ørestad, men fra hele øen Amager, der giver et excellent nutidigt indtryk.

At alt langfra er færdigt og klart skyldes i nogen grad finanskrisen, men også projekternes størrelse og ambitionsniveau. I en nogenlunde fremtidig udviklingsgrad går der vel mindst 20 år mere, før de største af planerne kan ses og føles i det københavnske bybillede. Bare ved udviklingen af en ny bydel kan man i virkeligheden tale om tre niveauer, der skal smelte sammen over tid:

1) Det fysiske niveau. Det vil sige rammerne, som omfatter den “hårde” infrastruktur med pladser, parker, veje osv.

2) Det funktionelle niveau, altså indkøbsmuligheder, caféer, institutioner og fritidstilbud.

3) Den mentale infrastruktur, forstået som den lim, der skal få netværk, organisationer o.lign til at hænge sammen. By og Havn fortæller, at bl.a. erfaringerne med Ørestad viser, at det er udfra fra den mentale infrastruktur, at den gode og gerne levende by opstår.

At det overhovedet kom i gang i start-90erne må i væsentlig grad skyldes det daværende vellykkede samarbejde mellem SR-regeringen (læs: finansmin. Mogens Lykketoft) og Københavns tidligere S-overborgmester (læs: Jens Kramer Mikkelsen), hvor begge sider af det politiske bord så en berettiget og egoistisk idé i at løfte den på daværende tidspunkt mildt sagt slidte hovedstad op i en tidssvarende og gerne fremadrettet moderne capitol.

I et samspil med Malmø udgør Storkøbenhavn kraftcenteret i “Øresundsbyen”. Det repræsenterer ca. 2,3 mio. indbyggere sammenlignet med f.eks. Storstockholms 1,8 mio. Der er virkelig grundlag for at være et vækstlokomotiv. København er Nordeuropas næststærkeste internationale og interkontinentale center for lufttrafik (efter Schipol-lufthavnen, Amsterdam). Byen er stadig de nordiske landes betydeligste trafikale crosspoint. Fusionen af Københavns og Malmøs havne til en virksomhed er et glimrende eksempel på “den rigtige fremadrettede beslutning”.  Og så skal danskeren udenfor Hovedstadsområdet ikke glemme den såkaldt afsmittende virkning til resten af Danmark (og Skåne).

Det er som antydet en smuk bog med spændende og perspektiverende indhold, der rækker langt udover den beskrevne tid 1990-2010. Blot kunne blogejeren have ønsket sig, at der i stikordregisteret fremkom ordene “højhastighedstog” og ”multihal”.  Men det er i sandhed ikke bogens forfatters skyld!

Bogen udkom i foråret 2010 på Bogværket ( www.bogvaerket.dk )

Illustration: Margrethe Mokrzycki og foto: Torben Eskerod

Ørestad og Amagerfotos: www.caramar.dk

Kilder: Professor Christian Wichmann Matthiessen, KU, Berl.Tid. kronik, 21.10.10. og Udviklingschef Rikke Faaborg Jarmer, By & Havn, Berl.Tid. kronik, 22.10.10.

Next Page »

Powered by WordPress