hulegaard.eu

September 28, 2007

Synne Garff

Filed under: Politik, terror, Synne Garff — hulegaard @ 3:45 pm

Forfatterinden Synne Garff er meget kendt for sine børnebøger om Græskarbanden.  Senest har hun skiftet helt tema og er nyligt udkommet med bogen Fjendeland (ISBN 987-87-567-8394-1).

Handlingen i essens

Hovedpersonen er studieværten Sofie Valeur. I forbindelse med den amerikanske præsidents “fødselsdags-besøg” i Danmark i 2005 på det idylliske Fredensborg Slot hos den danske kongefamilie udvikles en handling. En gruppe terrorister planlægger at bortføre præsidenten under den direkte TV-transmission på slottet. I kulisserne optræder gamle CIA- og STASI-folk med indbyrdes uafsluttede regnskaber. Der er tråde til venstreorienterede danskere i 70erne, til de italienske terroristforhold også i 70erne osv.osv.  Altsammen iblandet den ombejlede studieværtindes personlige forhold til såvel de nogenlunde jævnaldrende mænd som kvinder i forskellige forklædninger og aldre. Medie-verdenens daglige arbejdsrutiner udstilles samt ikke mindst de indbyrdes relationer :-) !

Det egentlige handlingsforløb og ikke mindst afslutning på romanen overlades til den enkelte læser, der er interesseret i temaet nutidig terrorisme med tråde af stål tilbage til tidligere efterkrigstids-regimer, systemer og tankesæt i såvel Øst som Vest.

Refleksion

Romanen forekommer særdeles velresearchet, herunder den italienske terrorisme i 70erne. De fire hovedmotiver i såvel den politiske som spionverdenen omtales naturligt. Idealisme, magt- og pengebegær samt sex. “Vi har alle sammen behov for at have betydning, at give livet mening. F.ex. giver idealismen ens liv indhold…” siger den døende sikkerhedsofficer, da den kvindelige hovedperson besøger ham på hospicet (Skt. Lukasstif.).

 

 

Powered by WordPress