hulegaard.eu

September 27, 2007

Kollega t/r

Filed under: Dejavous, Kollega — hulegaard @ 9:01 pm

De fleste af læserne har et arbejdsfællesskab (eller har haft) med udvalgte personligheder.  Den grove sortering er vel noget i retning af 1) kanongod kemi -  2) okay - grænsende til ligegyldighed - 3) Kan ikke udstå.   Naturligvis kan denne uhyrlige grovsortering nuanceres alt efter temperament, erfaring og uddannelse. Faktum er ihvertfald, at uanset om det er en stor tværfaglig arbejdsplads som f.eks. et hospital, et universitet eller et lille firma med 1-5 ansatte, vil det helt udefinérlige begreb “personkemi” altid - og menes brutalt ALTID - spille en væsentlig rolle i dagligdagens trivsel og for produktionsresultatet.

Association

Forskellige grunde førte mig for nyligt til en weekend i Nordtyskland. Det var stadigt sommerligt vejr og jeg nød den 1,5 km. lange tur fra strandhotellet indtil byen.  Når man slentrer i dejligt solskinsvejr ovenikøbet i smukke omgivelser med vand til den ene side og smukke haveanlæg til den anden, stemmes sindet ofte mere positivt (end hvis det have høvlet ned i tove…ikke sandt!).  Man(d) registrerer sine “modgængere” mere eller mindre overfladisk.

Et ældre par kom gående imod mig. Han var lettere hvidskægget, ikke så høj. Han udstrålede en positivitet som nogle mennesker formår at gøre. I mit indre person-bogholderi dukkede straks en kollega op på tanke-tavlen.  Denne kollega så jeg senest for 23 år siden til reception. En del år forinden havde jeg arbejdet sammen med ham i en afdeling, hvor han var afdelingsleder. Han havde en sjælden evne til at vende “problemer til udfordringer”, før den slags kom på mode hos konsulentfirmaer, der sidenhen tjente godt på dette “koncept”.  Han var hverken dum eller naiv, men udstrålede i sine arbejdsprocesser en næsten naivitisk tilgang til mangen en udfordring. Vores fælles kemi var fortrinlig, trods aldersforskellen på 17 år og det udmyntede sig i fine resultater i hverdagen, samt hyggelig omgang ved diverse personalefester. -  Jeg vendte mig om, da parret passerede.  Hans gang var lidt anderledes, men bygningen næsten den samme. Det fik mig til at tænke på min gamle kollega..“Gu´ ve´, om han lever endnu? - tænkte jeg.

Refleksion

Jeg tænkte videre over N.N. (hans navn er - som mit eget - unikt). Omsider viskede andre oplevelser på denne weekend-tour hans navn og minde væk fra min indre tavle.

Aften-nyhederne på en landsdækkende kanal i dag fortalte - nu igen! - om dræbersneglene. En biolog understregede, at det var NU, der skulle gøres noget imod dem, thi de var der stadig og havde skjult sig godt i haverne. Man havde foranstaltet en case med biologen og en ældre haveejer. Denne sidstnævnte gik rundt og bidrog aktivt til biologens kommentarer. -  Stemmen forekom en anelse bekendt?  Den aldrende krop med det hvide skæg sagde mig ikke umiddelbart noget, indtil jeg hørte navnet.  Så frøs jeg i en bevægelse -  det var sandelig min gode gamle kollega med det unikke navn, der - gudskelov - stadig still going strong aktivt medvirkede sammen med biologen.  Dejavous?

Powered by WordPress