hulegaard.eu

September 25, 2007

Grænselandet

Filed under: Politik, Tyskland, Flensburg, Eckernförde — hulegaard @ 1:51 pm

Den seneste solrige og sidste sommerweekend førte mig af forskellige årsager til den lille nordtyske by Eckernförde. I fordansket version “Egernfjorden”. Det var mit første besøg i denne mindre tyske flådehavn. Sidstnævnte skyldes den ret store base af ubåde/overfladeskibe samt torpedo-fabrikken på modsat side i fjorden. Naturligvis er der også den dejlige, lange sandstrand, hyggelige gamle gader, gode spisesteder samt den smukke fjord, der afgjort var en 1-times sejlads værd.

Eckernförde - nordlige del

WLAN-bar

Overskriften er selv-komponeret. Det skyldes det tekniske faktum, at de - fortrinlige mini-lejligheder med pragtfuld søudsigt - ikke have WLAN (modsat hvad der oplystes ved net-booking), her forstået som trådløs adgang til det forjættede internet (kan man(d) leve uden?).  Ved ihærdig søgning og krydsforhør af personalet viste det sig, at kun restaurant og barområdet kunne indfange WLAN-systemet, forøvrigt efter en utrolig sindrig procedure. Det lykkedes efter opkald til diverse “bagvagter” samt “ejer” og ikke mindst egen stædighed. 

Således velsignet af denne skribents anstrengelser måtte der - undtagelsesvis - “vandes med øl”. Medens den ualmindelig kønne unge blonderede bartenderske skænkede en Holsteiner op i fadet (hun sagde flere gange, at “Carlsberg” var klart bedre), foldede jeg min laptop ud og startede processen. Min lette konversation med hende i en EU-blanding af engelsk og tysk resulterede bl.a. i, at hun fortalte om sit studie som “Event Manager”.  Jaså - tænkte jeg - endnu en akademiseret disciplin. Jeg skal spare den hårdtprøvede læser for konversationens øvrige indhold med undtagelse af en - i særpræget grad - interessant sætning:

Refleksion

Jeg fortalte hende - på forespørgsel - at jeg var fra Skandinavien. Hi,hiiii - tiskede hun: Sverige? - Hvorfor siger 99,87 pct. af udlændinge netop “Sverige” ? 

“Har du været i Danmark?” spurgte jeg.  “Ja” var det smilende svar fra denne primo-20-årige blonderede skønhed…..”jeg kommer fra Flensburg!”.

….Et yderst interessant statement fra den kommende Event Manager :-)

Powered by WordPress