hulegaard.eu

September 20, 2007

Rudys ambitioner

Filed under: Politik, Rudolph W. Giuliani, US-præsident — hulegaard @ 9:27 am

For mere end 100 år siden rejste en italiener ved navn Rodolfo Guiliani fra Italien til Amerika med 20 USD for at søge friheden og velstanden i det “forjættede land”. Historien gjorde hans barnebarn Rudolph W. Guiliani verdensberømt som New Yorks borgmester gennem 90erne og ikke mindst ved den historiske begivenhed 11.sept. 2001.  

Lederskab - liv og død.  Det er vel essensen i Rudolph W. Guiliani´s bog med titlen “Lederskab” (Schultz Forlag - ISBN 978-87-609-1637-3), hvis danske oversættelse nu foreligger. Nogle kunne påstå, at der foreligger udkast til en delvis valgtale.

Lederskab - liv og død

Bogen omhandler først hans egne oplevelser af 9/11. Ligeledes en beskrivelse af hans reorgniserende indsats med bystyret, politi og brandvæsen. Dernæst kommer der 14 relativt enkle budskaber om ledelse.

Vil man(d) fordybe sig i personen Rudolph W. Giuliani afspejler bogen vinkler af hans karakter. Han har oplevet og overlevet en del, herunder en cancersygdom. Han har haft adskillige forhold inden- og udenfor de sædvanlige rammer, som pressen ved forskellige lejligheder ikke forsømt at oplyse for omverdenen. Det kan roligt slås fast, at han er “livsduelig” og bestemt ikke lider af mindreværdskomplekser. Begrebet personlige fejl eksisterer ikke, ihvertfald ikke i denne bog.

Refleksion

Mange mener, at 9/11-begivenheden var Giulianis “finest hour”. En del (pårørende til afdøde samt kritiske medie-folk) mener efterfølgende, at han ikke var den helt, som han selv og mange andre ynder at fremstille.

Ved at opstille til det højeste embede i USA - præsident-embedet - ved valget 2008 skal det vise sig, om hans umættelige ambitionsniveau og tro på sig selv giver bonus i et af de allerhårdeste race i verden: Nomineringen til USAs præsident.

I skrivende stund tyder det på, at det endelige opgør kommer til at stå mellem Rudolph Giuliani (rep.) og Hillary Clinton (dem). I Europa (og DK) kan det være svært at forstå, at det republikanske parti står så forholdsvis stærkt trods den nuværende præsidents yderst diskutable embedsførelse.

USA og dele af dens befolkning rummer stadig en voldsom power i mange henseender og det er alt for tidligt at afskrive Giulianis chancer for at blive Amerikas 44. præsident.

Powered by WordPress