hulegaard.eu

January 8, 2008

Held og lotto og svindel

Filed under: Lotto — hulegaard @ 10:06 am
En tidligere kioskejer i Canada er blevet sigtet for svindel, efter han stjal en guldrandet lottokupon, da en kunde bad ham om at tjekke den for gevinst.

Historien om en række lottoskandaler i Canada har fået tilføjet endnu et kapitel. Nu har myndighederne nemlig sigtet en 60-årig tidligere kioskejer for svindel.

Ifølge anklagerne snuppede den nu 60-årige mand en lottokupon, da en kunde bad ham om at tjekke den for gevinst. Og der var gevinst. Men i stedet for at oplyse kunderne om det, tog kioskmanden selv kuponen, som var 30 millioner danske kroner værd.

Flere måneder senere tjekkede kuponens fire ejere igen tallene, og nu har politiet beslaglagt kioskejerens hjem og alle andre værdier.

Lottoskandalerne begyndte at rulle i Canada for lidt over et år siden, da det blev afsløret, at en 82-årig kvinde i delstaten Ontario på samme måde var blevet snydt for en milliongevinst. Det fik flere andre delstater til at starte efterforskninger og mange af dem har givet pote.

Alene i Nova Scotia viste det sig, at forretningsejere havde stukket 85 vinderkuponer i egen lomme. Gevinsterne løb samlet op i 72 millioner kroner.

Refleksion

Danske Spil (tidl. Dansk Tipstjeneste) har en lidt anderledes forvaltning af præmierne. En spilkrone fordeles således:

  • 57,8% Præmier
  • 16,8% Overskud (tipsmidler)
  • 12% Statsafgifter
  • 7% Forhandlerprovision
  • 6,5% Administration

Det canadiske eksempel “formodes ikke” at ske i lille Danmark, vel?

 

Kilde: Ritzau  

Next Page »

Powered by WordPress