hulegaard.eu

September 5, 2007

Kærlighed på film

Ole Bornedal er ikke hvem som helst på det danske kultur-atlas. Der er noget mystisk, noget mørkt, noget anderledes og næsten (u-)dansk over ham i hans performance og også i hans film-kunst. ”Nattevagten” huskes af mange, hvilket også vil gælde om hans seneste tilgængelige ”Kærlighed på film”.

 

Handlingen

Jonas (Anders W. Berthelsen) er flink politifotograf, gift med den (let selvretfærdige og periodevise overfriske) Charlotte Fich. De bor i ny-luksusbyggeri i Ørestaden, som “vi” kan nyde på vej med metroen fra A til B og omvendt. Han bliver delvis uforskyldt involveret i en bilulykke, der medfører en ejendommelig kædereaktion af begivenheder.

Der er mange elementer i spil. Den (formodede) pæne yngre borgerlige mand. Hans længsel efter et anderledes liv med udfordringer og frihed. Mænds tone på en given arbejdsplads. Indochina - naturen og påvirkninger. Kinesiske triader. Det velhavende borgerskabs (forlorne) selskabelighed. Sex og kærlighed.

Refleksioner

Filmen udmærker sig ved en blændende fotografering (Dan Lausten), god musik (Joachim Holbek), glimrende temaer flettet sammen i en bombastisk og alligevel medrivende film, der naturligvis også indeholder roller til nogle ret spændende kunstnere. 

Den ene af hovedpersonerne spilles af den svenske Rebecka Hemse (genkendes som krimi-inspektør Becks datter i tv-serien “Beck”). Det gør hun rigtig, rigtig godt! Vi genser Bent Mejding -det modne danske multitalent - sammen med en “gammel” svensk kending Eva Frøhling. Charlotte Fichs talent har jeg altid haft meget svært ved at se (både på film og i jazz-verden), derimod er Anders W. Berthelsen en blivende type, altid god og sympatisk. Og så nærmer vi os den tunge ende. To af Danmarks absolut bedste mandlige skuespillere i de lidt yngre årgange (nej…ikke den overvurderede/eksposerede Mads Mikkelsen (så meget hellere hans talentfulde broder Lars M.).  Dejan Cukic ( DR Drama + Tjekhov og talentet ) er som sædvanlig fremragende, denne gang i rollen som den kyniske kollega i det retsmedicinske miljø.

Og sidst - men ikke mindst - det største talent af dem alle Nikolaj Lie Kaas -  søn af et kendt teater-/filmpar (Anne-Marie Lie og Preben Kaas, begge med en tragisk exit). Han har arvet moderens flotte udseende og faderens fantastiske talent, dog forekommer det i en mere helstøbt udformning i en ofte utrolig pendulering mellem smerte og glæde og mildhed og galskab osv.osv.  Foreløbig er det blevet til tre Bodil-statuetter inden de fyldte 30 år som den eneste nogensinde.

Når du krammer din billet på vejen ud efter forestillingen, tænker du: “Yes, dansk film, når det er bedst….!” 

Powered by WordPress