hulegaard.eu

September 9, 2007

Grand hotel

Filed under: Rotterdam, Grand hotel, handicap — hulegaard @ 9:19 pm

Navnet signalerer noget glamour, noget fornemt, noget luksus. Så adderes det kendte ord “Central” og det får straks et lidt mere jordnært skær - Grand Hotel Central.  Hotellet ligger i det relativt moderne område af Europas største og verdens 3die største havneby. Hotellet har været “noget” engang, ligesom Hilton hotel, der ligger paa den modsatte side.

Hoteller

Mit liv har ført mig gennem mange hoteller i mit plettede rejseliv; faktisk i hver ende af skalaen. Dem, hvor begrebet “service” er (godt betalt) kunst i alle facetter af hotelopholdet med x antal stjerner til det modsatte, hvor en overvægtig (sikkert diabetes type 2 uden at vide det ) usoigneret, svedaromantiserende mand sad i et lille bur og lige netop kunne dreje stolen for at tage værelsesnøglen bagved til mig (og andre af hunkøn, der formodedes at have et andet ærinde :-) )

Beliggenheden har ogsaa været yderst varieret lige fra Atlanterhavs-view til letpaaklaedte “damer”, hvis forskelligartede udseende fik en mand til at fryse nogle bevægelser, ikke fordi han egentlig ville, men fordi et medfødt gen tændte og blinkede paa rødt i nogle øjeblikke.

Jeg skal spare den hårdtprøvede læser for alle mine oplevelser, men blot noterer mig, at dette seneste hotelophold igen gav nogle kontraster om livet.

Eksempler

Receptionen bød paa et blanktpoleret marmorgulv og en kæmpe TV-fladskærm, der tonsede sportsnyheder ud i en lind strøm som kontrast til en mørk nærmest eks-kommunistisk lignende (jeg har prøvet dem) trøstesløs spisesal, hvor morgenmaden var hensat paa en buffet i de mest triste og mangelfulde omgivelser, man(d) kan taenke sig. Som ekstra kolerit - med udsigt til hotel Hilton og en tvivlsom natclub ved navn Le Bateau ved siden af - så jeg med al tydelighed fra min vinduesplads 3 kæmpe huller i væggen.  Der løb mange kabler af forskellig størrelser gennem i en opsætning, som kun Anders And og Rip, Rap og Rup kunne have gjort mindre elegant.  Det følsomme danske arbejdstilsyn havde slået syv kors for sig og lukket stedet “midlertidigt”.

Refleksion

Siddende ved den interimistiske internetcafe i lobbyen (eller hvad vi nu skal kalde den) skiftede pc-pladsen ved siden af mig deltagert 3 gange, medens disse linier blev skrevet.  Et yngre spansk par, hun billedskøn, han med baseball-kasket og stemme som Godfather 1+2+3 søgte vildt efter en given togforbindelse. Forinden havde en lidt halvslumrende mand (+20 kg) af midt-europæisk udseende og kiggende paa et link om slæbebaade. Han blev ved at skifte mellem de samme tre billeder. OK, jeg holder ogsaa meget af denne skibstype, som jeg  forøvrigt havde besøgt eftermiddagen forinden grundet den kæmpestore havns 75 års jubilæum, men alligevel…. 

Klimaks var dog starten. En cirka 50-aarig mand kom kørende ind i hotel-lobbyen i sin kørestol. Ved de handicapuvenlige trapper rullede hans krop udaf rullestollen. Han havde ingen ben og hans krop stoppede ved det nederste af torsoen. Med staerke arme nærmest smed han den hurtigt sammenklappelige rullestole op paa stueplan. Rullede selv op af trapperne i en besynderlig anti-tyngdelov-procedure.  Da han var nået op i stueplan, klappede han stolen ud og hævede sig op i sædet i en nærmest krabbe-lignende attitude. Han rullede hen til internet-pladsen, nikkede neutralt til mig og begyndte at tømme sin mailboks.

Selvom man(d) kan være lidt øm i sine fødder efter mange kilometers gang dagen forinden, vil jeg igen skynde mig - ganske meget -  at være taknemmelig for mit liv og komplette fysik…på Grand (Central) hotel og efterfølgende!

Powered by WordPress