hulegaard.eu

September 10, 2007

M/S Gloria

Filed under: Rotterdam, Gloria Estefan — hulegaard @ 2:46 pm

Et sjældent M/S sås lørdag d. 8.sept. 2007 i Europas største (verdens 3die største) havn. Den dag fejrede Rotterdam sit 75 års havnejubilæum. Der var massevis af forskellige typer af skibe i den kæmpestore havn, som altid - uanset direkte maritim interesse - er et besøg værd.

Denne dag og især aften var der også “lidt” flere landkrabber ved kajerne end normalt. Reelt skønnes, at der var i nærheden af 100.000 tilskuere på såvel landjorden som på utallige skibe af forskellige størrelser. Der var naturligvis ganske mange arrangementer i løbet af den overskyede og let regnfulde lørdag; for interesserede var flere typer af skibe åbne og udstillings-telte på kajerne fortalte om denne imponerende maritime portal til Europas floder og lande. 

M/S Gloria

I løbet af eftermiddagen blev der bugseret en tribune og 4 mindre med kæmpe-højtalere ud på nøje afmålte områder i inderhavnen tæt ved Eramus-broen. Aftenluften var kølig, da et smukt yacht-lignende skib lagde an til den store tribune-ponton. Såvel Rotterdams bystyre som alle vi tusindvis af tilskuere (og andre millioner på TV-stationen NOS1) kendte indholdet af “konnossementet”.  

Gloria Estefan - i mørk, let nedringet kjole gjorde sin entré galant hjulpet af den nederlandske vært.  Den store scene på prammen blev for en periode af 40 minutters gnistrende latinsk musik konverteret til en slags M/F Gloria

Denne latinske femina er selv i en moden udgave modeleret, så Michelangelo - og det er ikke hvem som helst :-) - ville være lidt misundelig. Hun er også så meget andet - jf. nedest i refleksionen :-)

“Conga is here - happy birthday Gloria”  stod der på et kæmpemæssigt banner som link til hendes nylige 50 års fødselsdag (jf.link nederst).  Vi hørte forskellige; naturligvis Conga, Reach og Anything for you. Vi fornemmede, at Glorias latinske glød havde det svært med Rotterdams lidt råkolde havneluft. Så var der anderledes ”brand”, da hun gav en mega-koncert for nogle år siden i det anderledes klimatiske Miami, Florida, USA. (Mit videobånd er slidt op og jeg har en DVD i ordre :-) )

Gloria Estefan og hendes band gjorde, hvad de skulle og hvad de kunne for at varme de mange tilhørere op. En latinsk tændsats til det efterfølgende store fyrværkeri i denne kæmpemæssige nederlandske havn. 

Conga WAS there - so indeed - såvel som (cubansk) tromme som (cubansk) dans - excellent performed by Gloria Estefan and her musicians.

Mere om Gloria Estefan - født 01/09/57  

Next Page »

Powered by WordPress