hulegaard.eu

August 2, 2007

Kevin Costner double up

Filed under: Film, Demi Moore, Kevin Costner, William Hurt, Afhængighed — hulegaard @ 8:28 pm

Earl Brooks har det hele. En kærlig hustru og en hengiven datter. Han er velanset i lokalsamfundet, og hans virksomhed blomstrer. Men Brooks lever et dobbeltliv. I det skjulte er han også seriemorder med adskillige mord på samvittigheden. Det er lykkedes Brooks at holde trangen til at dræbe nede i flere år – lige indtil hans onde alter ego overtaler ham til at begå endnu en blodig forbrydelse. Men denne gang går det galt. Fotografen Smith opdager Brooks, mens han er i gang med forbrydelsen. Nettet strammes om Brooks, da Smith begynder at afpresse ham – og samtidig er detektiven Tracy Atwood lige i hælene på ham…(producentens handlingsforløb)

Mr. Brooks alias Kevin Costner double up

For en gang skyld og med stor fornøjelse ses Kevin Costner i en anderledes rolle som en murder-addicted fabrikant i det nordvestlige USA.  En anden “tung dreng” fra Hollywood - William Hurt - spiller hans fantasiven eller personificerer sine “mavefornemmelser” eller måske slet og ret skizoide side af sin karakter.  Ikke bare “tunge Hollywood-drenge” men også velformede og kendte “Hollywood-divaer” deltager, her personificeret af Demi Moore. Som altid viser hun fysikken, denne gang dog påklædt, linket sin hæse, sensuelle stemme og sit direkte, provokerende og aggressive blik. Der er altid højspændt elektricitet i hendes feminine karisma!

Kevin Costner er “afhængig” i denne rolle som mange andre millioner mennesker er afhængig af eet eller andet. Alkohol, sex, mad, narkotika, ludomani og fantasien fortsætter… I filmen er det mord - “afhængigheds-genet” er gået i arv til datteren med katastrofale følger.

Man går ud af biografen og spørger sig selv, om denne film var nogle minutter værd, hvis ikke disse Hollywood-stars - samt de sædvanlige professionelle lydeffekter og periodevis glimrende filmiske optagelser - havde løftet det filmiske plot.

Afsløringerne og slutningen skal ses i biografen eller om nogen tid hjemme i læder-sofaen med cola og knas/kildevand og gulerødder alt efter smag og kolesteroltal.

Afhængighed kan være nærende, måske endog stimulerende. I mange tilfælde belastende og nu og da dræbende. Det “gen” i det menneskelige fysiologiske atlas burde udredes ved førstkommende lejlighed, eller er der mon flere penge i at lade det fungere uhæmmet…….

Powered by WordPress