hulegaard.eu

July 28, 2007

De faldne på det smukke sted

Filed under: Politik, soldatergrave, kirkegårde — hulegaard @ 8:40 pm

Denne lille refleksion er ikke over den “faldne kylling alias cykelrytteren Michael Rasmussen”, ej heller borgerkrigen i Iraq. Begge emner bliver så rigeligt - her menes ethvert molekyle af ordet “rigeligt” - belyst. Historierne vinkles ikke bare 360 grader, men nærmere 720 grader eller mere; det er uudholdeligt!

Tidligere faldne

Jeg kommer en del på kirkegårde.  Det skyldes ikke kun pligt i relation til minder om tidligere, nu afdøde, slægtninge og venner. Jeg kommer der faktisk også med stor glæde, eftersom jeg altid har fundet kirkegårde utrolig smukke. Det er naturligvis en stor fordel, at man(d) glæder sig meget over farven grøn. Det er samtidig interessant at se gravstene med mangeartede tekster. I nyere tid er der sket en kraftig opblomstring af fantasien til glæde og afveksling, når turen går forbi.  Lad det være understreget: Provins-kirkegårde (jeg har set en del :-) ) er langt, langt mere velholdte og besøgte end i Hovedstaden.

Specifikt - CWGC

I den mindre by, hvor jeg har slået teltpløkkerne fast, er der to kirkegårde. I den ene findes den “traditionelle” soldatergrav fra 2 Verdenskrig. Bogstaverne i dette afsnits overskrift står for Commonwealth War Graves Commision ( http://www.cwgc.org/. )

Den har bl.a. en afdeling i Belgien; dette herlige stykke 1/2 Frankrig og 1/2 Nederlanderne, som siden 1830 har skabt en nation, der reelt rummer EUs hovedstad og ganske meget mere. Jeg er en stor ynder af Belgien, men tilbage til krigergraverne.

For nylig blev de lokale 19 krigergrave vedligeholdt af tre tilrejsende belgere fra CWGC. Det er de samme gravstene overalt i Europa. Stenene er lavet af Portland sandsten og fremstillet i England.  Det hænder, at en sten er beskadiget.  CWGCs folk har altid nogle ekstra nye liggende i bilen. De bliver så præget med militære logoer og tekst på stedet og opsat

CWGCs hovedopgave er at vedligeholde krigergrave og momenter overalt i verden. Det drejer sig om gravsteder for ca. 1,7 millioner mænd og kvinder, der faldt i begge verdenskrige i forrige århundrede.

Traditionerne

Briterne har tradition for at lade faldne hvile, hvor de er, modsat f.eks. amerikanerne, der flytter dem hjem eller samler de faldne på store kirkegårde. Vi danske har jo ikke så mange faldne ( foreløbig “kun” fire i Iraq-krigen II); alligevel bør disse og alle andre døde æres.  Det sker i Danmark på forskellig vis med skiftende traditioner over tid.  Modsat de standardiserede krigs-stene er de danske mindestene på kirkegårdene relativt varierede i størrelser og form…..men enhver skæbne bag navnet på stenen er unik!

De mange smukke grønne nyancer af forskellige træer og buske samt typer af sten gør det altid til en smuk oplevelse at gå en tur på kirkegården. - Prøv selv! 

Powered by WordPress