hulegaard.eu

May 31, 2007

Danserinden ramte plet

Filed under: QE2, Jane Hamilton, Concorde, Newcastle — hulegaard @ 6:57 pm

Da jeg var yngre og mindre senil, ihvertfald noget smukkere ;-) , kendte jeg en kort årrække en engelsk danserinde. Ah - ha, tænker læseren, nu kommer der nogle intime erindringer fra livets oplevelser syd for bæltestedet  ;-) !  Jeg må straks skuffe, eftersom den side tilhører det plettede privatliv.  Skulle der herefter være nogle læsere tilbage, fortsættes i de kommende afsnit.

Danserindens baggrund

Newcastle er ikke just den smukkeste by på jorden, ihvertfald den by, der er beliggende i Storbritannien. Geografisk er der 14 byer i verden med dette navn, hvorfor denne lande-præcisering ;-) !  De fleste forbinder den med et kæmpe indkøbscenter og floden Tyne med tilhørende broer. Hertil kommer et periodevis succesrigt fodboldhold med tilnavnet “Magpies” (=skaderne) samt massevis af industri og engelske rækkehuse i grå nuancer.  Blandt alle disse geografiske herligheder ligger et hotel, som danserindens forældre ejede i mange år.

Samme hotel tilhører den store del af engelske middelstandard-hoteller, der primært bruges af forretningsfolk, enkelte udenlandske turister samt par, der forsøger at finde ud af, hvorvidt de passer sammen fysisk uden at fortælle det til familie, venner og forretningsforbindelser i deres lokalområder ;-) .

Danserinden blev voksen i dette - af nogle vurderet til - et trøstesløst, indsnævret og hyper-borgerligt (new- ?) labour-miljø. Hun måtte have luft. Hun havde drive såvel i sin fysik som i sit hovede. Underholdningsbranchen bliver tit indgangsportalen for unge i denne situation. Denne forventningsfulde entré i det plettede rampelys afløses oftest af hurtig udgang eller “stjernen synker til bunds” i druk og/eller ruståger og ender sit liv som et journalnummer på det nærmeste socialcenter. Det skete ikke for danserinden.

Jane - danserindens kunsternavn - ville videre og op.  Det blev til mange år, hvor projektørlyset dannede lyshavet for hendes kunstneriske talenter og shows i forskellige varianter og ikke mindst på forskellige destinationer i world wide.  Det medførte samtidig, at en del (stinkende..) rige mænd investerede i hendes selskab for en given periode.  Jane var altid to-spors (som jeg kalder det), her forstået som evnen til at være en behagelig social partner i en afmålt tid og samtidig på “bånd II” kørte altid hendes egne ambitioner og mål i velplanerede kolonner og terminer.

Jeg mødte hende ved et tilfælde i København, da hun havde været i branchen i ca. 12 år. Hun var (og er sikkert stadigvæk) en hard-liner i de fleste af livets vinkler.  Hendes mange oplevelser, herunder ture med Concorden, sejlture med Queen Elisabeth II (det var før Queen Mary II) mellem Southhampton - New York og tilsvarende  luksusprægede oplevelser, hørte til i den øverste ende af oplevelsesskalaen. I starten troede jeg med mit medfødte “visiterende sindelag”, at det var løgn.  Men efterfølgende mini-eksaminationer i Cunards daværende flagskib og Concordens fortræffeligheder, overbeviste mig om sandheden.

Hendes stjernetegn var Løven (Leo) med Krebsen (Cancer) som ascendant.  Her var et klokkeklart astrologisk korrekt udsagn overført på et menneske. Det morede vi os begge over de gange, hvor vores livslinier mødtes.  Ved disse “møder” blev jeg rigeligt underholdt med hendes planer for en danseskole, der takket været hendes “økonomiske sans” reelt kunne etableres fra dag 1, eller når hun ønskede det.  Men - som hun sagde med et charmerende, selvbevidst smil - the winner takes it all - eller omskrevet til forståelig dansk: Jeg tager de sidste oplevelser og penge med, inden jeg stopper!”

Danserindens moral(e)

Afsnittets overskrift er finurligt.  Een af de sidste gange vi mødtes, havde jeg i anledning af hendes fødselsdag købt en CD med hendes (ikke særligt kendte) yndlingskunstner. Hun blev ganske meget rørt, som jeg aldrig havde set denne hard-liner før. “Herregud”, tænkte jeg, “det er jo ikke en tur med Concorden, vel?”.

Hendes ord kom gennem et tårevæddet ansigt :                                                                                           

“Det er ikke gavens størrelse, men det forhold, at du brugte tid på at lokalisere dette  sjældne nummer med min yndlingskunster; dernæst pakkede det ind, så jeg ikke kunne genkende indholdet ;-) og tilmed dine ledsagende, smukke ord (tro mig, jeg havde gjort mig umage, men alligevel !)!”

Når jeg nu-til-dags ser og hører om folks gaver ved udvalgte lejligheder i størrelser og værdi, tænker jeg ofte på Jane…….

Powered by WordPress