hulegaard.eu

July 30, 2007

Ingmar Bergmans exit

Filed under: Film, Ingmar Bergman — hulegaard @ 12:02 pm

Den svenske instruktør og forfatter Ingmar Bergman har omsider slukket for kameraet kort tid efter sin 89 års fødselsdag (14.07.07).

Bergmans produktion er unik i filmhistorien. Ingen anden instruktør har præsteret over 40 spillefilm på 60 år med egne manuskripter som grundlag. Når dertil lægges hans kolossale teaterproduktion med langt over 100 iscenesættelser er der tale om en helt enestående forening af  nærmest manisk flid iblandet en sjælden original kreativitet.

Hans liv

Ingmar Bergman blev født 1918 i Uppsala som søn af præsten Erik Bergman og hustru Karin Bergman, f. Åkerblom. Han havde en storebroder der var fire år ældre, og de fik nogle år efter en lillesøster som begge hadede, fordi hun blev forældrenes utilslørede store glæde. Familien flyttede 1920 til Stockholm. Faderen blev præst ved Sophiahemmat 1924. Senere sognepræst andetsteds i Stockholm.

Bergman blev student 1937 og begyndte at læse litteratur (naturligvis Strindberg) på universitetet. 1938 debuterede han som iscenesætter på et lille teater. 1939 flyttede han hjemmefra, og 1940 opgav han universitetet. Han fik aldrig en regelret uddannelse ( der kan man se, hvordan det kan gå UDEN uddannelse :-) ).

Moderen og faderen døde i 1970. Faderen var den første, der blev syg, og moderen prøvede forgæves at overtale sin søn til at besøge den forhadte fader. Få dage efter døde hun, og Ingmar besøgte da faderen på hospitalet, men uden at det kom til nogen forsoning med ham. Dette afsnit danner en væsentlig baggrund for forståelsen af Bergmans personlighed, mener mange iagttagere ( og de har sikkert ret!).

Hans kvinder 

1971 giftede han sig med Ingrid von Rosen, som han levede sammen med på Fårö, indtil hendes død i 1995. Hun blev med sin jordnære realisme, ro og balance den tiltrængte modpol til det splittede, kaotiske og bohemeagtige i ham selv. Han havde med sine fem hustruer og nogle af elskerinderne ialt ni børn, men havde kun haft ringe kontakt med dem indtil højt op i årene.

De to svenske skuespillerinder Harriet Andersson ( f.1932)  og Bibi Andersson (f.1935) samt norsk-fødte Liv Ullmann (f. 1938)  var blandt de kendteste af hans mange anvendte skuespillerinder, der “mergede” skuespillet indi et privat forhold for en eller flere perioder.

Slutfasen

Ingrid von Rosens død i 1995 var et hårdt slag for Bergman - et hug mod selve livsmodet, har han kaldt det - og han levede siden ensomt og tilbagetrukket i det store hus på Fårö, med sit omfattende arkiv. I en bygning for sig - et gammelt studie - havde han selvstændig biografsal og så dagligt film. Han havde fortsat sin dag inddelt i en streng arbejdsrytme. Formiddagen var således afsat til skriveri.

Arkivet har Bergman i 2002 doneret til Ingmar Bergmam Foundation, hvis grundlæggere er: Svenska Filminstitutet, AB Svensk Filmindustri (SF), Kungliga Dramatiska Teatren og Sveriges Television.

Ingmar Bergman som kunstner, filminstruktør og menneske var noget helt særligt. Hans skygge bredte sig langt ud over Skandinavien. En sådan personlighed kan man have sine sym- og/eller antipatier for og imod.  En stillingtagen til ham er uundgåelig, som det altid er med store ego´er og personligheder.  En af hans svigersønner er den kendte svenske krimiforfatter Henning Mankell (i ægteskabet med datteren Eva Bergman), der sikkert har oplevet meget “privat drama” som mulig fødekæde til hans krimi-romaner.

En af sønnerne havde forøvrigt også Ingmar Bergman (jr.). Han er luftkaptajn, kun nævnt, hvis læseren skulle side i et fly og høre “kaptajnen på denne flyrute hedder Ingmar Bergman…”, så er det ikke film, men reality…!

Kilder og inspiration:

The Ingmar Bergman Foundation

jernesalt.dk

 

Powered by WordPress