hulegaard.eu

November 1, 2009

Knold og Tot

Filed under: strategi, Personkemi, Knold og Tot, Bartender, Overblik — hulegaard @ 11:18 pm

Knold og Tot (originaltitel: Katzenjammer Kids) er en tegneserie skabt af amerikaneren Rudolph Dirks og tegnet af Harold Knerr. The Katzenjammer Kids (tre brødre i den første tegneserie - senere reduceret til to) kendetegnede Hans and Fritz, to tvillinger der gjorde oprør mod autoriteterne.  Katzenjammer betyder bogstavelig kattejammer, men betyder anger efter en mislykket bestræbelse eller tømmermænd på tysk.

Den første version af The Katzenjammer Kids udkom i Danmark i 1908 ugebladet Hjemmet. Den fik navnet Knold og Tot. Det første hæfte blev udgivet af Gyldendal, senere overtog Hjemmet hæfteudgaven. I dag bliver serien vistnok stadig udgivet (Egmont).

Die Katzenjammer

Den tyske glose er hunkøn. Nogle vil synes, at det er rigtigt; andre - især det smukke køn - vil finde, at hankøn ville være mere berettiget. “Katzenjammer”, “køn”, “tømmermænd” bringer os frem til mindet om to - nu afdøde - kendte bartendere i Københavns natteliv. 

Knold og Tot

Det er altid interessant at konstatere, når to personer arbejder forrygende godt sammen. Egentlig er det revnende  ligegyldigt med køn og alder og profession.  Blogejeren er altid blevet fascineret af det interaktive samspil mellem to individer i en professionel situation, når det lykkes næsten til perfektion. Det er som et kunstværk i bevægelse. De seneste årtier er dette forhold kaldt for “indbyrdes personkemi”. 

Engang var to bartendere i Københavns aften- og natteliv nogle fornemme eksempler. De afviklede deres aften og natarbejde med en sjælden indbyrdes forståelse og professionel håndtering gennem en del år. Ingen af dem ville have forstået begrebet “indbyrdes personkemi”. Den ene ville have smilet sin finurlige smil, den anden ville have fnyst og rystet på hovedet. 

Samme hovede var øverst dækket af yderst sparsomme og kunstfærdig touperede (og farvede) lokker.  Hans smidighed såvel bag bardisken som ude ”på terrænet” (restaurationslokalet) kunne signalere en fortid som enten danser eller artist.  Årsagen var det sidste.  Han var homoseksuel af den mere elegante slags, uden for meget mimisk signalering, hoftevrid og skabagtig stemmeføring. Han besad en yderst behagelig elegance i såvel gestik som mimik. Et kultiveret menneske, der efter sin artisttid havde valgt et anderledes job. Det var “Tot“.

Knold” var lige modsat. Absolut damernes ven, hvilket der også ofte var hårdt brug for. For mange af de “ansatte” quinder af forskellige racer, aldre, bryst-, talje- og hoftemål kunne en stor maskulin bartender præcis være den klippe for disse erhvervsaktive quinder, når det hårde arbejde med at signalere feminine kvaliteter og ikke mindst leve af dem nu og da ikke lykkedes. “Katzenjammer” blev her udstillet i fuldt kunstigt aften- og nattelys.

Knold var stor, relativ tung i bevægelserne, det ene ben en anelse kortere end det andet. Når denne erfarne bartender “tilrettelagde” (som han yndede at udtrykke det :-) ) en cocktail, eller han kom lettere duvende gennem restaurantområdet, var en ting næsten altid sikker: Det underfundige smil.   Som en stamgæst betroede blogejeren en aften, da denne med vandkæmmet hår og tilstrækkelige kontanter havde overtalt sig selv til et besøg på den (berømte) københavnske natklub, hvor d´herrer Knold og Tot med aldrig svigtende præcision indtog scenen bag baren om aften og natten:

Om du så kalder ham et dumt svin, vil han blot fortsætte med at smile til dig, men…måske kommer han noget i din drink og serverer den med samme smil”.

“Utvivlsomt - han sover sikkert med smilet på”, var blogejerens returbemærkning.

Nej tak til transfer

I alle storbyer - også København - er der hierakier i nattelivet. Det kan være 1-2 eller lidt flere “konger” eller “dronninger”, der kører sit distrikt. De mest smarte af dem kender betydningen af “den, der lever skjult, lever godt” samt “at have klemmer på en samfundsspids eller gerne flere ;-)  Nogle gange dukker de op til overfladen, oftest fordi een af deres folk begynder at “synge” eller “sive”.  For enhver læser, der forlængst har hævet sin børneopsparing, vil navne som Svend Aage Hasselstrøm og Svend Thevis være eksempler på “Kings of the Night”. Naturligvis er der også andre, hvoraf een på et tidspunkt ønskede Knold og Tot  skulle modtage en transfer og arbejde i en anden kendt bar i “hierarkiets øverste cirkler”. 

På det tidspunkt var d´herrer bartendere Knold og Tot i slutningen af 50erne og havde fortsat nogle gode og cocktail-rystende år tilbage. Men højst overraskende for alle valgte de at afslå det - efter sigende på den tid - temmelig generøse tilbud.  Det pirrede - blandt mange andre - blogejerens nysgerrighed; simpelthen, hvorfor disse to modne og professionelle bartendere ikke greb chancen for at få et betydeligt ekstra tilskud til pensionsårene.  Ved at krydschecke (en svaghed hos blogejeren :-) ) flere forklaringer, herunder fra Knold en mørk hverdags november-aften (forøvrigt i dag for x år siden :-) ), var årsagen meget enkel:

Hvorfor udsætte et godt og veltilrettelagt arbejds- og hverdagsliv for at tjene meget mere dog under ganske større og periodevis langt mere stressende forhold, hvor den kontante afregning og diverse “tjenester” skulle håndteres i næsten døgndrift.

Refleksion

Endnu huskes med al tydelighed Knolds finurlige smil hin november-aften, medens han polerede et glas og samtidig med sin milde stemme og finurlige smil inkluderet et veludviklet højrevendt smilehul betroede blogejeren,  at “det er vigtigt at bevare overblikket over sit liv”.  To yderst veludstyrede quinder af forskellig race og variabel størrelse sad ved siden af på høje barstole og fnisede.  De lod som om det var “klar tjald”, men de fattede ikke, hvad “sweet old Knold” mente.   Tot stod ved siden af Knold bag baren og var “stone-face”. Tot kendte “melodien” og de sang begge to på omkvædet, medens de betragtede såvel de “øvrige ansatte” og publikum som statister i deres private strategi-show.

Næste gang, blogejerens instinkt ”tvang” ham ind i natklubben, havde Knold og Tot købt hele etablissementet af den daværende ejer. De fortsatte som ingenting var hændt nogle år mere og solgte det med - efter sigende - en pæn fortjeneste som tilskud til pensionen.

Overblik i livet er en ofte undervurderet faktor :-) .

Next Page »

Powered by WordPress