hulegaard.eu

March 8, 2011

Kongens store tale

Den Oscar-vindende film “Kongens store tale” er et interessant og absolut anbefalelsesværdigt look for enhver historieinteresseret og bio-glad tilskuer.

Handlingen

Året er 1936. Scenen er (det nu nedrevne gamle) Wembley Stadium i London; Storbritanniens største og berømteste stadion. Den kommende britiske konge George VI skal tale. Det ender i en ydmygende fiasko grundet hans stammen. Den 3. september 1939 taler kongen igen fra Buckingham Palace til nationen via radio. Denne gang med stor succes, takket været års træning og samvær med en selvbestaltet australsk-født talepædagog. 

Det var slet ikke meningen, at han skulle være konge, men da Englands Kong George V (spillet af den erfarne og altid gode Michael Gambon) dør, sker tronskiften ifølge arveloven til ældste søn, den i mange henseender skandaløse Kong Edward VIII (spillet af Guy Pearce). Hans royale karriere bliver grundet en abdicering kort. Edward VIII bliver så til Hertug af Windsor og hans ægteskab med den yderst kontroversielle fraskilte amerikanerinde Mrs. Wallis Simpson har stof nok til mindst en særlig film, ilagt såvel historiske, semi-landsforræderiske og alternative seksuelle tonearter. “Kongens store tale” tegner absolut et (korrekt) usympatisk billede af dette kærlighedspar. Den abdicerende storebror stod i skærende kontrast til lillebroder “Bertie” og hans familieliv. Det er sidstnævnte, der portrætteres i den Oscar-belønnede film. 

Den forsagte Bertie (spillet af Colin Firth) bliver pludselig kronet som konge i 1936. Han er nu Kong George VI, men det er ikke nemt for Bertie (hans kælenavn, der også anvendes respektløs af talepædagogen fra dag 1) at være konge, ikke mindst fordi han altid har haft en talefejl og er frygtelig genert, hvilket i væsentlig grad skyldes hans dominerende og ofte usympatiske omgivelser gennem hans barn- og ungdom. Det er helt klart superb spil af 50-årige brite Colin Firth, der fortjener sin Oscar for bedste mandlige hovedrolle.  En Oscar fortjente faktisk også den excentriske og nærmest autodidakte talepædagog, Lionel Logue spillet af den pragtfulde Geoffrey Rush (een af blogejerens mangeårige yndlinge). Samspillet mellem de to er enestående i deres op- og især nedture.

Forholdet mellem de to forskellige mænd fortsætter under 2. Verdenskrig. Ved enhver offentlig oratorisk fremtræden under krigen, har den britiske konge Georg VI talepædagogen Lionel Logue ved sin side. Samarbejdet og det efterhånden etablerede særegne venskab består lige til kongens død i 1951.

Lang tid forinden er gået en meget svær start. Logues mild sagt uortodokse, men effektive metoder, udvikler kongens sprog og talegaver. Dette sker i et sælsomt miks af fortrolighed, afdækning af de bagvedliggende psykologiske faktorer, skænderier, bryderier og nogle anderledes pædagogiske tiltag.

Med hjælp fra familien, regeringen, Winston Churchill (glimrende spillet af Timothy Spall) og Lionel Logue overvinder George VI sit talebesvær.  Han formår at holde en radiotale, der inspirerer folket og samler nationen til kamp. 

I mindre biroller er Storbritanniens forgænger til såvel Neville Chamberlain som Winston Churchill, den mindre kendte Stanley Baldwin repræsenteret i en særegen moden udgave ved Anthony Andrews (huskes mest for sin fantastiske præstation som Sebastian i Brideshead med bamsen Aloysius) samt som enkedronning Mary ses (den mangeårige, vidunderlige), nu 80-årige Claire Bloom. Også Berties loyale hustru i skikkelse af Helena Bonham Carter er velvalgt. Senere blev hun kendt som “Dronningemoderen” (til nuværende dronning Elisabeth 2 samt nu afdøde prinsesse Margaret).

Filmen er baseret på virkelige, historiske begivenheder bag kongens store tale. 

Refleksion

Den britiske film The Kings Speech (=Kongens store tale) vandt for nylig fire Oscars for bedste instruktion, bedste filmmanuskript, bedste film og bedste mandlige hovedrolle.

Få nationer, omend nogen, kan som Storbritannien formidle royalt stof, så selv hardcore republikanere bliver siddende stille i stolen - ihvertfald for en tid. Et andet eksempel var den formidable film The Queen (2007), der forøvrigt også indbragte Helen Mirren en fortjent Oscar-statuette som bedste kvindelige hovedrolle.

Det må siges, at filmen er lidt af et skønmaleri. F.eks. ingen scener om det britiske kongehus kritiske støtte til PM. Neville Chamberlains naive eftergivenhedspolitik i tiden op til 2. verdenskrig trods iøvrigt stor sympati for Winston Churchill!  Filmen visualiserer med al tydelig klarhed, hvad en sammentømret lille familie med en kejtet mand, en stærk moder og kvinde samt to døtre kan skabe af et begejstret og troværdigt billede omkring et konstitutionelt monarki.

Flere scener er enestående. Eksempelvis samspillet og det til tider næsten synergiske forhold mellem kongen og talepædagogen, hvor scenen ved indsættelsen i Westminster Abbey absolut er et af flere højdepunkter. Filmen viser også med al tydelighed den nærmest uforståelige underdanighed, som selv begavede og betydningsfulde britiske personligheder udviser over det britiske monarki. Noget, der stadig ikke blot er vævet ind i århundredes royale ceremonielle traditioner og som beklageligvis også nemt ses i nutidens omgang med monarkier, herunder det danske.

Havde den sympatiske Bertie kunnet ønske, var han næppe blevet konge. Hans charlatan af storebroder banede vejen for ham og hans hustru.  Sidstnævnte kendt som “Dronningemoderen” overlevede sin svage mand Bertie (1895 - 1951) i den grad.

Hun døde i en alder af 101 år i 2002 og fik en statsbegravelse i en sand pompøs og vildt imponerende orkestrering, som kun Storbritannien formår at give sine store sønner og døtre.

Det samme gjorde i sandhed kongeparrets store støtte premierminister Winston Churchill i en alder af 90 år en iskold januardag 1965. Kisten, der kom sejlede ned af Themsen, medens en stor del af verdens stats- og regeringschefer, kejsere, konge m.fl. så frysende til og millioner af TV-seere overværede dette fantastiske skue, glemmes ej. Selv i dag kan det give blogejeren gåsehud bare ved tanken!

Rule Britannia!

Next Page »

Powered by WordPress