hulegaard.eu

September 27, 2008

Bacchus

Filed under: Sundhed, alkohol — hulegaard @ 8:01 pm

Uanset om det er papirkalender eller elektronisk kalender, starter uge 40 mandag d. 29.sept. 2008. Det er den sædvanlige årlige “afholdsuge”, hvor Sundhedsstyrelsen prædiker antal genstande og andre informative pegefingre af de (u)sunde danskere.  

Der skal blot for statistikkens fuldstændighed og globaliseringens velsignelser henvise til, at den danske genstandsgrænse på 14 (quinder) og 21( mænd) i Tyskland kun er hhv. 5 og 10, medens England har hhv. 14 og 28(hvorfor mænd?..ha.ha).

Forskellige fakta

Research om dette våde og sprængfarlige emne fortæller bl.a., at > 500.000 voksne danskere drikker mere end de anbefalede 14/21 genstande. Alkohol skulle øge risikoen for omkring 60 sygdomme, heriblandt mange typer af hjerte- og kredsløbssygdomme samt kræftformer.  Og endelig dør 851 quinder og 2.161 mænd i alle aldersgrupper årligt som følge af alkohol. Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.altomalkohol.dk fortæller meget mere.  Dette års kampagne har målgruppen “Voksne mellem 30-60 år”.

Budskab
Voksne bør maksimalt drikke fem genstande ved en enkelt lejlighed.

Refleksion

Emnet er tungt. De advarende pegefingre er tykke og strittende. Hjælper disse årlige kampagner det danske folk? I stedet for disse evindelige advarsler og statistikker burde man måske overveje en lidt mere humoristisk information for at ramme dybt ned i den danske (lever-) plettede folkesjæl, hvis det på nogen måde skal have en effekt.

Den profylaktiske mening er god nok, men ikke videre effektiv, når statistikkerne bearbejder danskernes alkoholrelaterede hospitalsindlæggelser og død.

Begrænset forbud som vores broderlande? Næppe, så går det helt galt.  Sund sans og lidt humor skal med, når kampagnen skal skylles ned….det er farligt at eksistere. Ingen har indtil nu overlevet - så nyd det! 

Next Page »

Powered by WordPress