hulegaard.eu

April 14, 2010

Kommunale tanker anno 2010

  

Denne refleksion indeholder - skønt i tilblivelsesfasen kraftigt beskåret af det oprindelige koncept :-) - en noget større tekstmængde end sædvanligt. Læsere, der har travlt, bange for at falde i søvn undervejs, skal nå et tog eller en bestemt TV-udsendelse eller generelt blot er utålmodige, kan springe direkte til “Refleksionen” :-) .

Alene overskriften kan få mange læsere til at gabe, fnyse og tænke “oh, nej vi gider ikke hører mere om offentlige besparelser” eller “jamrende borgmestre, der ikke kan få de berømte (budgetrelaterede :-) )ender til at nå sammen” eller “nødvendige omprioriteringer” eller det efterhånden kvalmende begreb “nulvækst”.

Kommunaldirektørers udsagn

Det bliver lidt morsommere, når Koldings mangeårige og til tider yderst kontroversielle (nu eks-) kommunaldirektør i et JP-interview kort før påske bl.a. udtalte sig om “slendrian i den offentlige sektor og om pivede medarbejdere med et for højt sygefravær. “  Samme kommunaldirektør havde et mangeårigt nærmest symbiotisk samarbejde med den daværende (socialdemokratiske) borgmester i Kolding.  De politiske tider skifter.  Det gælder også for kommunaldirektører (de opdager det nogle gange for sent!). 2 Påskedag blev han “frigjort” i en yderst kortvarig proces for sit mangeårige ansvarsfulde job. 

Sådan kan det jo gå…..og vil komme til at gå for andre ligesindede i takt med de kommende års økonomiske stramhalse i kommunerne - “read my digital lips”!

En noget mere modereret version af den offentlige arbejdsevne kom i en udtalelse fra Næstveds erfarne kommunaldirektør, der udover at være formand for landets 98 kommunaldirektører også besidder en betydelig kommunalfaglig kompetence. 

Samtidig har de faglige organisationer i et sædvanligt rituelt forsøg på at bevise deres uundværlighed brokket sig over de kontroversielle kommunaldirektør-udtalelser osv.osv.

Og sidst, men væsentligst i det brede spektrum er det politiske kommunale orkester allerede begyndt at spille op til årets store afdansningsbal, hvor staten og kommunerne fastlægger budgetrammer, tilskudsordninger og alskens tillægsaftaler.  Det blive en sand Stephen King-kommunal gyser…

“Indledende sonderinger” 

Det er lidt som isbjerget. Den politiske ledelse i de 98 kommuner (senest nydannet ved kommunalreformen med virkning fra d. 1. jan. 2007) signalerer mere eller mindre tydeligt, at den berømte term “nulvækst” er inoperabel og illusorisk.  Den nyvalgte formand for det magtfulde KL (Kommunernes Landsforening), Horsens-borgmesteren Jan Trøjborg (A) har yderligere rørt rundt i den i forvejen særdeles krydrede ret, der med lidet kulinarisk smag.

Nulvækst

“Nulvækst” er teknisk set ikke en nedskæring, men kan opfattes som udgifter, der kun må stige i samme takt som lønninger og priser. Er det begreb illusorisk?  Nej - Schlüter-regeringen i 1980erne lykkedes i en periode med en lettere decimeret offentlig sektor. Den borgerlige regering havde også een af efterkrigstidens 3 bedste finansministre (foruden Viggo Kampmann og Mogens Lykketoft fra soc.dem.)  i Henning Christophersen (V), der senere udviste sin begavelse som vel Danmarks bedste EU-kommissær indtil nu.

Den kommunale økonomi

Der kan skrives gigabytes om dette emne, såvel fra en stringent kommunal-faglig som politisk vinkel. Afsnittet er forsøgt afholdt i faktuelle og “neutrale vinkler”.

Essensen er, at langt de fleste kommuner aktuelt har nogle alvorlige økonomiske problemer. Udgifter til flere ældre, udgifter til specialområder (der suger fra budgetter til normalområder). Regeringen har bebudet, at kun et område er fredet, nemlig sundhedsområdet. Her forventes udgifterne at stige i de kommende år. Hvor meget og hvordan og hvilke regioner ligger udenfor rammerne af dette blogindlæg, men måske indeholdt i et fremtidigt ;-) . Men logikken er klar:  Dikteret nulvækst samt udgiftsstigninger til sundhedsområdet vil logisk betyde øgede udgifter i kommunerne.

Eksempel:  Flere behandlede kirurgiske patienter skal efterfølgende genoptrænes for færre normerede ressourcer i kommunerne.

Antal hænder og penge

I vækstårene i 00erne med en tiltagende overophedet økonomi i forbindelse med højkonjukturen (der sluttede i efteråret 2008) har de kommunale budgetter fået lov at vokse - nogle påstår dobbelt så hurtigt som resten af samfundsøkonomien. Antallet af offentligt ansatte er ligeledes steget. 

Disse fakta i kombination med kommunalreformens indførelse fra 1. januar 2007 giver nogle forunderlige delresultater. De mange sammenlagte kommuner har stortset ikke formået at spare nævneværdigt som følge af den forventede stordrifts-effekt.  Det gælder især personale, men også på offentlig indkøb, kontrakter o.lign. 

På personalesiden har f.eks. DJØFere (akademiske uddannnede i forskellige fagområder), IT-folk samt kommunikationsfolk (journalister, informationskonsulenter o.l.)  okkuperet en stadig stigende del af den kommunale personalenormering. Et eksempel på sidstnævnte er den i forvejen overadministrerede Københavns kommunes 104 informationsmedarbejdere!  Nævnte faggrupper - ganske som andre - formår til stadighed at overbevise beslutningstagerne om recidiverende, nærmest livsvigtige uløste opgaver, der ville erodere hele bystyret, hvis der skete en reduktion af medarbejderstaben.

Refleksion

Blogejeren har en menneskealders erfaring fra den offentlige sektor. Han oplevede forøvrigt i en fortid Næstveds nævnte (4 afsnit foroven) kommunaldirektør som en yderst intelligent, resonabel og stringent censor, da han passerede en eksamen i DFHs regie (Danmark Forvaltningshøjskole) i faget “Den offentlige sektors økonomi”, der indgik i en samlet uddannelse. At faget blev bestået med en hæderlig karakter er aktuelt ligegyldigt. 

Det er derimod ikke ligegyldigt at erindre sig, at “metodikken” til styring af offentlige finanser er den samme i dag som dengang. Lovgivningskompleksiteten og de større tal i de kommunale regneark burde ikke give anledning til at råbe så højt.

Kogt ned til en større suppeterning :-)

Det handler om “professionelt” overblik, budgetteknik (budgetvægtning, tilskuds-allokering, sæsons-varianter, realistiske flerårs-estimater osv.), moderne anvendelse af IT-teknologi (= turbo på digitalisering, alle “blanketter” bør være digitale osv.), forbindelser til relevant ressortministerium (bør ikke undervurderes)samt modet og ikke mindst styrken til løbende at organisere og trimme den kommunale administration, herunder en stringent slankekur af et utal af “uundværlige” faggrupperinger og udvalg samt ændring af mødekulturen. Det indikerer et betydeligt medansvar hos diverse mere eller mindre højtråbende og ofte stadig traditionelt tænkende kommunaldirektører.

Endelig er måske den allervigtigste “kompetence” en konsekvent styring af politiske ambitioner (uhada..da…den var ikke rar!)

I vor tid er det ligeledes uhyre nyttigt med journalistiske (ofte lokale aviser) kontakter, der afhængig af emnets substans (læs: brandfarlighed), kan op- eller neddosere nødvendige og nyttige kommunale beslutninger i en kommunikationsvenlig indpakning :-) .

Alternativ tænkning

Blogejeren har prøvet den interessante øvelse i sundhedsbranchen, der hedder “certificering” som det ultimative af en kvalitetssikringen.  Et US-firma kom over dammen og der blev målt og vejet og kontrolleret på engelsk til den store guldmedalje.  Det interessante var ikke, at arbejdspladsen bestod.  Det interessante var, at stortset samtlige rutiner blev opstrammet og dokumenteret og forbedret. Blogejeren oplevede det også i mindre grad under et EU-udvekslingsophold i Storbritannien.  Og hvad så..tænker læseren? :-) .

Svaret er enkelt.  Lad der ske en kvalitetssikring og certificering af kommunernes arbejdspladser.  Det kan kobles sammen med en task-force fra eksempelvis Kommunernes Landsforening (KL), der efterfølgende af “kommunal næstekærlighed” tager kontant fat på de kommuner, der efter certificeringen ligger under landsgennemsnittet. Skal effekten udnyttes, betyder det en lovændring af det kommunale styre. Det kan i denne forbindelse skyndsomt tilføjes, at hver 6te danske kommune allerede er “under tilsyn”.

Begreberne “udlicitering” og “OPS (offentlig-privat-samarbejde) bør indarbejdes selektivt med en non-politisk styring og pragmatisk organisatorisk og økonomisk tilgang.  Begge begreber kan være operationelle i kortere eller længervarende situationer, afhængig af konjukturerne.

Endelig bør fremhæves netbaseret projektstyring, indkøbsoptimering samt ibrugtagning af effektive, overordnede administrative It-systemer som f.eks. “City-assessment”

De kommunale kerneydelser

“Kerneydelsen” er servicen overfor borgeren i dennes forskellige livssituationer.  Det skal selvklart primært være “varme hænder” til børn, unge og ældre samt de borgere midtvejs, der af helbredsbetingede grunde har behov.  “De lunkne administrative hænder” skal decimeres. Hvor meget afgør den enkelte kommune, især når “de berømte ender ikke når hinanden”.

Den ultradecimerede konklusion

Eller den ultradecimerede “suppeterning”: Der er generelt for mange møder, for meget snak, for lidt handling og alt for lidt politisk mod. Hertil kommer et efterhånden vildnis af lovregler og ikke mindst ofte unødvendige kontrolfunktioner, der er guf for den ægte bureaukrat, hvadenten denne er DJØFer eller anden relevant faglig administrativ uddannelse.  Regelforenkling og nødvendig “tilpasset administration”, især set på baggrund af absolut mulige stordriftsfordele ved de mange kommunefusioner, er sammen med kvalitetssikring og “kommunal disciplin”, nogle af nøglerne til en bedre hverdag for såvel de ansatte som deres “arbejdsgivere”, nemlig borgerne.

Faktisk er det synd, fordi enhver ansat u-a-n-s-e-t  faggruppe trives bedst i sit job ved at være stolt af sin arbejdsplads…og sandelig også af sin egen indsats som bidrag. Blogejeren har mødt talrige eksempler på dette i mange faggrupper og sammenhænge.

Epilog

Indlægget er på ingen måde udtømmende.  Det videregiver i en yderst koncentreret form nogle tanker og idéer en april-dag anno 2010. Disse er baseret på såvel blogejerens > 30 årige erfaring med offentlig adminstration, efterfølgende sideløbende monitorering samt adderende og aktuelle kontaktflader i såvel sundheds- som det kommunale område.

Inspirationen er den aktuelle kommunale - næsten daglige - medieomtale, der kan forventes intensiveret de kommende år i forbindelse med de nødvendige “tilpasninger”. Der er helt bevidst ingen tal-materiale og kildehenvisninger.

Den danske økonomi vil “helt automatisk” nødvendiggøre en ekvilibristisk idévirksomhed samt - forhåbentlig - efterfølgende om nødvendig kontant beslutningskraft.  Det skulle nødig ende i en kommunal version af “Finansiel Stabilitet” :-) .

Indlægget er således ikke “sandheden”, men forsøgsvise elementer til denne :-) .

Powered by WordPress