hulegaard.eu

November 19, 2009

Den sarte mave

Filed under: Lesbisk, Mave, Debriefing, Mavefornemmelse — hulegaard @ 11:06 pm

I forrige årtusinde :-) havde blogejeren en kollega med en meget sart mave. Denne kollega var ganske meget ældre end blogejeren, men skæbnen ville, at vores livslinier - rent erhvervsmæssigt og lettere privat - krydsedes intensivt i en periode.  Denne kollega var “tvangsplaceret” på den daværende arbejdsplads, hvor blogejeren på et tidspunkt tjente til “livets ophold”.

Årsagen til “tvangsplaceringen” var af seksuel karakter.  Det er ikke just noget specielt og nyt. Det sker næsten hver dag på arbejdspladser.  Her var der tale om et relativt tumultarisk lesbisk forhold, der havde udvirket, at B.B. (nej..bestemt ikke Brigitte Bardot, vel snarere det modsatte :-) ) måtte “skilles” fra sin daværende elskede (kollega) og hun landede så på en større institutions kontor.

Blogejeren lærte hende at kende som en yderst sammensat kollega. Få kunne (sam-)arbejde med hende. Cheferne hadede hende, men frygtede hende også lidt. Årsagen hertil var, at hun var lynende intelligent, aut. fransk translatør og begavet med en yderst skarp iagttagelsesevne og efterfølgende hukommelsespotentiale :-) .  Det franske blev meget belejligt brugt, når den politiske ledelse skal have oversat diverse dokumenter hurtigt og diskret.  Reelt kunne B.B. være ganske diskret og med en hun-elefants hukommelse i få, men bidende og maskerede sætninger minde sine chefer om sin “viden”.

Hun besad den ret almindelige “kompetence” at bygge en kinesisk mur op om sine arbejdsområder, så enhver udeforstående næsten var sikker på, at flere arbejdsprocesser ville bryde nærmest katastrofalt sammen, såfremt B.B. af uvist hvilken grund pludseligt forsvandt. Nogle kalder det “uundværlighed”. Reelt er der vel snarere tale om at smide en sten i vandet og se “effekten” :-) .

Så blev B.B. syg. Hun fik “ondt i maven”.  Voldsomme mavesmerter og langvarige sygefravær fulgte. Her kom så blogejeren, der i mellemtiden var blevet souschef i det pågældende område, ind i billedet.  Som nævnt kunne hendes chef(er) ikke døje hende. Da blogejeren havde etableret et forholdsvis fornuftigt samarbejdsforhold baseret på flere semi-kyniske forhold ;-) , hvoraf den fælles fødselsdag (ikke år !) var een af dem, fik han en “en bunden opgave”.

Debriefing

Disciplinen “debriefing” er velkendt bl.a. indenfor bl.a. spionverden. I det aktuelle var der tale om en “debriefing” af B.Bs arbejdsopgaver for en kollega, der var udset til at overtage hendes opgaver. Da han ikke var velsignet med “blogejerens mere pragmatiske og visiterende sindelag”, blev begge udstyret med en “fuldmagt” til at besøge den mavesyge B.B. privat og forsøge at vride “de arbejdsmæssige staldtips” ud af hende.

Det beløb sig til ganske mange debriefing-møder i hendes private Frederiksberg-lejlighed ledsaget af spandevis af te og småkager fra det lokale supermarked. Oftest kom blogejeren alene.  Hendes efterhånden nærmest pergament-farvede ansigt, der lignede en ørn med ganske gennemborende øjne, samt hendes mere og mere magre krop signalerede, at vi arbejdede “mod uret”. Da “debriefingen” var tilstrækkelig, blev der “ordnet en sygepension” til hende; institutionen var et hospital, hvor også overlæger i højeste grad kan se en nytteværdi i pragmatisk samarbejde :-) .

After work

Næsten alle var sikker på, at den formodede mavecancer snart ville sætte en - for en del kolleger - tilpas stop for hendes virke og ikke mindst hukommelse på denne jord. Tiden gik (det gør den jo som regel :-) ).  En dag ca. 10 år senere bankede B.B. pludselig på døren til blogejerens kontor. Hun havde været til “kontrol af maven”.  Ugen efter skulle hun i en alder af 75 år for første gang flyve. En fjern fætter i Sydney, AUS havde inviteret den gamle dame.

“Det er sandelig en lang tur første gang”, hørte blogejeren sig selv sig høfligt og medfølende sige til B.B. “Jamen, hva´ kan ske hr. Hulegaard?” var hendes svar. (Vi forblev “De´s”  livet ud).  “Vi skal jo alle dø”, var hendes efterfølgende replik, der unægtelig var gennemsyret af en skånsesløs logik (ja…ik´ sandt :-) ).

Ved dette møde og nogle efterfølgende tilfældige “syn” af B.B. i Hovedstadens stormagasiner var der sket en forvandling af hendes stil. Den stringent dragt-drapede magre quinde-krop var nu emballeret i diverse kjoler af forskellige farver og snit og på hovedet sås bredskyggede hatte. Om det var hendes talrige skønlitterære mini-noveller, som Aller-koncernen m.fl. aftog i en lind strøm til deres ugeblade, der havde feminiseret hende, var uafklaret; ihvertfald for blogejeren :-) .

Refleksion

For nylig læste blogejeren hendes dødsannonce i hovedstadsaviserne. B.B. og hendes sarte mave have overlevet fra hendes pensionering som 56 årig og til hendes død i en alder af 96 år; altså 40 år!

Det er sjældent, at blogejeren griner, når han læser dødsannoncer, men her skete det. Den svage mave havde klaret en langt livsforløb og der må efterfølgende - måske -  have ventet patologerne en sjælden gastroenterologisk oplevelse ;-) .

Begrebet “mavefornemmelse” har været kendt ganske længe…..

Powered by WordPress