hulegaard.eu

January 18, 2010

Sportens Gøteborg

 

Enhver idrætsinteresseret skandinav ved, at Gøteborg har haft adskillige sportsstjerner gennem tiden. Måske er det den mest idrætsbegejstrede og ikke mindst vindende svenske by i forholdet 1:1 indbyg.  Naturligvis har dette betydet oprettelsen af et idrætsmuseum. Det er beliggende i et hjørne af den gamle Kvibergs garnison, nu som en del af Kvibergs idrætscenter forøvrigt et pænt stykke NNØ for centrum af byen.

Idrætsmuseets indhold

Indholdet af “sports-arkivalier” er imponerende. De mange skabe med pokaler i forskellige legeringer. De mange billeder af sportsstjerner i forskellige discipliner. Altsammen er koncentreret på nogle etager i en mindre bygningssektion af den gamle garnison. Museet oplyser selv, at der er omkring 15.000 arkivalier og ca. 30.000 billeder. Man tror det gerne, når museets tætpakkede rum gennemses.  I biblioteket findes ca. 4.000 eksemplarer af forskellig litteratur fordelt på ca. 70 hyldemeter. Blandt de mest fyldige er naturligvis komplette årgange af diverse års-sportsbøger.  Og så skal det naturligvis også nævnes, at der findes en mindre afdeling mrk. “Hall of Fame“!

Sportsnavne

Som dansker vil nogle navne være (verdens-) kendte afhængig af den enkeltes sportsinteresse; ligeledes hvor langt denne interesse og hukommelse går tilbage og om, hvorvidt den besøgende har oplevet nogle af disse sportskoryfæer enten live eller på TV. For oversigtens skyld (og naturlig manglende fuldkommenhed) nævnes kendte sportsgrenene efterfulgt af navne/klubber:

Fodbold:

Gunnar Green, Agne Simonsson (Ôrgryte), Bjørn Nordqvist, Ove Kindvall, Ralf Edstrøm, Torbjørn Nilsson, Thomas Ravelli (alle IFK Gøteborg) er de allerstørste af mange!

Håndbold:

Gunnar Kämpendal, Magnus Wislander, Peter Gentzel, Bjørn Jilzén og mange andre fra den verdensberømte Redbergslids IK med hjemsted i Liseberg-hallen.

Atletik:

Patrik Sjöberg (højdespringer), Kerstin Palm og Ulrike Knape m.fl.

Boksning:

Bosse Högberg (med et kort og stormrigt ægteskab med sangeringen Anita Lindblom, der de seneste mange år har boet i Frankrig) samt den idrætsprofil, som anses for den allerstørste i Gøteborg nogensinde >

Ingemar “Ingo” Johansson, sværvægtmester i boksning omkring 1960

Samme “Ingo-mand” alias “Thors hammar” alias så meget andet døde 30.januar 2009 (Alzheimers sygdom). Da Svenska Idrottsakademin i 2000 kårede 1900-tallets største svenske idrætsudøvere, kom Ingemar Johansson ind på en tredjeplads efter Bjørn Borg (f. 1956 i Stockholm) og Ingemar Stenmark (f. 1956 i Joesjø).  Han blev i 2002 optaget på International Boxing Hall of FameDer har altid været skrevet meget om Ingemar Johansson; bl.a. hans “passive boksning” i OL-finalen i Helsingfors/Helsinki 1952.  Han fik dog 30 år senere sin olympiske sølvmedalje. 

Der er naturligvis mange andre sportsgrene med Gøteborgske stjerner repræsenteret illustrativt og/eller via arkivalier.  Ovennævnte er kun en mindre “appetizer” fra de kendteste sportsgrene.

Refleksion

Dette idrætsmuseum er ikke just højprofileret udenfor Sverige. Men det kan anbefales enhver sportsinteresseret. Selvom museet har “officielle åbningstider”, bør den interesserede checke (som blogejeren gjorde) udenfor sæsonen, da disse kan variere en smule :-) .  Såfremt offentlig transport anvendes, betyder det både sporvogn og bus og gang efterfølgende.  Er man selvkørende, kan det også være lidt vanskeligt at finde.   Blogejeren anvendte af tidsmæssige grunde taxi. Chaufføren måtte to gange checke op med bestillingskontoret under turen, før det smukke Kviberg garnisonsområde viste sig i forruden i al sin sneklædte pragt på denne iskolde januardag, hvor blogejeren med glæde brugte noget tid.

Og jo…forresten :-) - illustrationen er fra en model i museet.  Det viser det stadion, som enhver sportsinteresseret dansker (og mange andre) erindrer:  Nya Ullevi Stadion.  Stadig lidt endnu Sveriges (og Nordens) største stadion. Og stadig…ja vel næsten evigt :-) …fremprovokeres erindringen om den største danske fodboldtriumf nogensinde…..de gyldne EM-medaljer på den solbeskinnede 26. juni 1992:

“Sensationen stod for døren, da de danske drenge mødte Tyskland i den nu legendariske EM-finale i 1992 i Sverige. Euforien og forventningerne var enorme, da Nya Ullevi i Göteborg den 26. juni bød på en fodboldfest af de helt store. Alt kunne ske! Og i det 19. minut skete det. Tilrejsende danske fans kunne således bryde ud i jubel, da John ’Faxe’ Jensen ’ramte den lige i røven’ – 1-0 til Danmark. Med efterfølgende fantastiske redninger af Peter Schmeichel ’nu med en hånd’ og Kent Nielsen på stregen blev det danske fodboldeventyr en realitet, da Kim Vilfort 10 minutter før tid scorer sidste mål i kampen – 2-0 til Danmark, og de danske ’feriedrenge’ blev europamestre. Danmark var i fodboldeufori.” (kommentator Flemming Toft)

Enhver, der oplevede det live eller TV/radio, glemmer det aldrig. Mange vidste også intuitivt, at denne begivenhed aldrig mere vil komme.  Eet af de store øjeblikke i dansk idrætshistorie, ihvertfald det største øjeblik i dansk fodboldshistorie.  

Den aften blev Gøteborg noget ganske særligt….det er denne smuktbeliggende sports-, havne og vidensby forresten stadig! 

Link til mere Idrætsmuseum

Link til “fodboldprofessoren Gunnar Green”

Powered by WordPress