hulegaard.eu

January 27, 2010

Kvinden der drømte om en mand

 

Handlingsresumé :

I ‘Kvinden der drømte om en mand’ plages den unge og smukke K af en tilbagevendende drøm om en fremmed mand. På en arbejdsrejse som modefotograf, møder hun manden fra sin drøm, og hendes ellers perfekte liv med sin elskede Johan, deres fælles barn og et succesfuldt job trues af en skæbnesvanger og mystisk dragende forelskelse mellem de to fremmede mennesker. Forelskelsen udvikler sig til en besættelse, og da drømmen blander sig med virkeligheden, får deres møde fatale konsekvenser for fremtiden.‘Kvinden der drømte om en mand’ er et nyt drama fra Per Fly (’Bænken’, ‘Arven’, ‘Drabet’). (Kino.dk)

Filmen

Ethvert filmglad/-begejstret personnummer, der har nydt Per Flys danske realist-dramaer Bænken, Arven, Drabet,  har sat forventningens overligger højt, når biografens mørke flænses af filmlærredets lys og dette instruktør-talents seneste værk udfoldes på “scenen”.  Opfyldes denne ambition?  Se til sidst i refleksionen.

Den fatale attraktion

Kan læseren huske “Fatal Attraction“, hvor Glenn Close først fremstår som et rationelt menneske, men i forholdet til familiefaderen Michael Douglas (der “blot” er ude på lidt afveksling i sit familieliv) ændres kvindens (Glenn Close) rationalitet sig mere og mere i retning af et dødensfarligt, emotionelt quinde-grænseland af nærmest neurotisk begær og vanvittighed i handlingsmønstre?

Vi er lidt i samme kulisse-sektion her. Quinde-typerne Glenn Close og Sonja Richter er forskellige som quinder, personer og fysisk, men alligevel anes for biografgængeren nogle paralleller.  Omvendt kan mænd anvende filmen til at forstå - ikke hele kvinden (det sker aldrig) - men dele af hendes mulige handlingsmønstre samt perspektiveringen af disse konsekvenser for manden.

Quinde-film?

Er det en film kun for kvinder?  Bestemt nej. I virkeligheden forekommer den nærværende for alle “kønsmodne” individer - langt ud over “Alt for Damerne-segmentet“. Klart at kvinder bedst vil kunne “leve sig indi” handlingsmønstrene hos filmens hovedperson; ihverftfald såfremt den kvindelige biografgænger har et tilstrækkeligt erfaringsmateriale at sammenligne med.

En addition i handlingen udover hovedtemaet er den periodevise udstilling af modefotografens arbejdsbetingelser og ikke mindst nærmest hysteriske perfektion og kunstlede opførsel såvel foran som bag kameraet; måske med vilje, måske som professionel profilering ;-) , uanset motiv er det godt visualiseret. Tilskueren kan så frit vælge at være benovet over denne form for kunst, eller le spontant af dette til tider nærmest skabagtige behov for kunstnerisk suverænitet og egocentrerede betydning ;-) .

Sonja Richter

Filmen har fået ret delte anmeldelser, som den enkelte læser (hvis interesse) selv kan fordybe sig i. Selv finder blogejeren, at hovedrolleindehaveren den 36-årige Sonja Richter er en af Danmarks mest talentfulde yngre skuespillere, hvadenten det er teater eller filmmediet.  Hun illustrerer udmærket med sin mere spinkle fysik (end f.eks. Glenn Close i sammenligningen) den aggressive og voldelige seksualitet; især hendes ansigts udtryk og periodevis også kropssprog formår at beskrive det (indimellem) nærmest selvdestruktive feminine begær, der i forskellige sammenhænge kan forekomme uforståeligt for den mandlige modpol.

Refleksion

Instruktøren Per Fly har selv sammenfattet filmen som “en udforskning af kvindelig seksualitet, begær og besættelse”.  Det er bestemt ingen underdrivelse. Dette drama billed-emballeres i perioder mesterligt af filmens fotograf (Harald Gunnar Paalgard).  Der er scener fra København, fra Paris og især Warszawa. Har tilskueren selv været i den polske hovedstad, forekommer lokationen fremstillet i en behagelig veksling mellem internationale hoteller i centrum med udsigt til “Stalins gave” (Kulturpaladset) og slidte gamle lejligheder i forstæderne. Flere gange bliver de forbundet (symbolsk?) med dobbeltbroen over Vistula floden.

Versionen af “paradokset” for pludselig udenomskærlighed/sex præsenteres rent, da den danske modefotograf Karen (Sonja Richter) står i en lurvslidt polsk lejlighed alias elskovsrede (lige overfor elskeren egen familielejlighed med meget sød kone og en lille dreng), dybt forgabt i sin polske elsker og siger med overbevisning: “Jeg har et perfekt liv”…hvortil den polske elsker (forståeligt) spørger:”Hvorfor er du så her?”.

Man kan altid selvanalysere, om et sådant erotisk forhold opstartes, fordi der er gået “sutsko” i ægteskabet med den svenske ægtemand (spillet behageligt afdæmpet af Mikael Nyqvist (kendt som Mikael Blomqvist i Millennium-trilogien)).  Svaret vil kan både være enkelt og sammensat - vælg selv ;-) .

Det forlyder, at Per Fly har besluttet sig til i den senere dvd-udgave at give flere bud på slutningen. Sikkert ikke nogen dum idé. Slutningen i filmen er nærmest et antiklimaks.  Når enhver rutineret filmentusiast sammenligner med hans kunst i Bænken, Arven og Drabet, kan denne film absolut kun kvalificere til 2 filmruller udaf 5 mulige. - Uanset valg af slutning kan biografgængeren roligt klistre teksten ”En historie om sansernes allerdybeste vold” på disse to filmruller, når den arkiveres i dennes cerebrale filmarkiv :-).

Next Page »

Powered by WordPress