hulegaard.eu

June 2, 2007

Rus på sommerpensionen

Filed under: rusmiddel, Christian IV — hulegaard @ 10:45 am

I denne tid for 41 år siden havde jeg overstået eksamen og afventede skoleårets højtidelige skoleafslutning. Disse mellemdage blev tilbragt på et sommerpensionat i en nordsjællandsk by, der ender på “leje”.   Foruden min moder og jeg boede der kun en jævnaldrende kvinde og hendes søn, der matchede min alder. Den sociale logik vil derfor normalt slutte, at der var grundlag for god kommunikation mellem de to mor+søn par med stortset samme alder. 

Guldsmedens familie

Pensionatets værtspar, der grundet den beskedne belægning inden sommersæsonen virkelig startede, havde god tid til at kommentere (stortset) alt.  Vi blev underholdt med specifikke beskrivelser af det andet mor-sønpar, der åbenbart var kommet på sommerpensionen med regelmæssige mellemrum.  Der var tale om en kendt og velrenommeret guldsmed med forretning i Københavns City, der med regelmæssige mellemrum parkerede sin kone og søn på dette pensionat, som værtsparret så nøjagtigt og loyalt beskrev det ;-) .

Kender man Nordsjællands kystbyer med endelsen “leje”, er det velkendt, at der er tale om særdeles rekreative områder med herlig strand og frisk luft. Lige det rigtige sted alternativt at parkere sine DNA-koder, når hverdagen foregår i den miljø-belastede hovedstad med stressfyldte konkurrence-parametre og deadlines fra morgen til aften.

Den unge mand - guldsmedens søn - forlod hver morgen efter måltidet sin mor uden et ord og forsvandt til hen på aftenen.  Naturligt ville enhver generationsforsker, adfærdspsykolog eller pædagog med det rette grenspeciale konkludere.  Nu var det bare sådan, at dette unge, helt normalt udseende - måske håbefulde - menneske vandrede rundt i “lejets” gader, nu og da brummende, nu og da storsmilende, ofte i en (tilsyneladende ?) ivrig konversation med sig selv.  Hele dette scenarie gentog sig dag efter dag.  Imellemtiden sad moderen kæderygende enten i restauranten eller på terrassen og holdt sin væskebalance på et mere end acceptabelt niveau ;-) !

Guldsmeden kom forbi en enkelt aften, vel nærmest på et kontrolbesøg. Det anfægtede hverken moder eller søn, der fortsatte deres respektive individuelle opførsel, der ville have fået vores tids sundhedsapostle (dem med sex stykker frugt og 5 kg. grøntsager hver dag, 30 minutters motion med sved og hjertebanken, meditation og gulerodssaft til natmad) til at gå i coma.

Bag guldsmede-scenen

Den trinde pensionatsejer-familie fortalte os en aften, hvordan det “kemisk” hang sammen med guldsmede-familien.  Den filtrerede og korte version var, at sønnen var narkoman, at moderen delvis var det samme, men holdt sig “flydende” for sønnens skyld.  Guldsmeden kom - modsat hvad jeg troede - kun forbi med delvis regelmæssige mellemrum for at betale for de faste hotel-udgifter samt de mere “uforudsete posteringer” bedre kendt i regnskabs-terminologien som “variable omkostninger”.

Jamen, hvor er det dog tragisk i sådan en god familie!” var min moders kommentar, dog synlig lettet over, at hendes søn ikke havde de samme lyster. Alle omkring bordet sukkede, men pludselig lyste den digre kok og hotelejer op og bekendtgjorde:” Alle gæster på hotelpensionen er inviteret til gratis at overvære generalprøven på årets sommerrevy “Christian IV” i tilbygningen!” 

Christian IV

Fint, vi mødte op om aftenen sammen med lokale og andet godtfolk, herunder sandelig også guldsmedens hustru og søn. Disse forholdt sig forbløffende rolige mellem numrene. Måske var de kraftigt dopet forinden, eller måske var de mislykkede scener fra generalprøven så vanvittige, at de var helt stigmatiserede. 

Stykkets hovedrolleindehaver var en - nu forlængst afdød - kendt dansk skuespillerinde, der med sin kraftige pondus, sin feminitet parkeret på stand-by-mode samt gennemskærende stemme som et diamantbor, simpelthen var født til at være Christian IV.  Ingen Hollywood-caster kunne have gjort det bedre.  

Det kunne hun til gengæld selv have gjort i rollen, hvis hun ikke havde været plakatfuld.  Replikkerne forsvandt i perioder eller blev omsat til sætninger, som Christian IV - selv i sin “en eller trefoldighed” - ikke kunne have udtænkt og sagt til sine undersåtter.  Klimaks kom, da hun i arrigskab over instruktørens sleske instruktør-support af hende, langede ud efter ham.  Han overlevede og fortsatte sin direktion af hendes rolle, som var alt smukt, godt og rent. Hun fortsatte de usammenhængende sætninger støttende sig til en planke i lokalet, medens vi med rædsel så den berømte øjenklap (slaget på Kolberger hede, 1644) sidde komplet skævt på hendes i forvejen oppustede ansigt. Da var jeg ikke helt sikker på, om jeg kunne overleve mine recidive anfald af grin ;-) !

Den gamle tommeltot-regel om, at en dårlig generalprøve giver en god premiere, var særdeles ønskelig for alle (og menes her uden smålighed ALLE).

Det uforløste…

Næste formiddag rejste vi tilbage til København. Vi sagde farvel til hotelejeren alias kokken med det let uacceptable BMI, men til gengæld smilende væsen og optimistiske sind (= absolutte spidskompetancer i hotel- og restaurationsbranchen).  Mærkelige lyde fik os pludselig alle sammen til at fokusere på det modsatte fortorv, hvor den unge mand kom gående i hastigt tempo. Han smilede, gestikulerede, standsede op og rullede lidt med hovedet, hvorefter denne uni-laterale dialog fortsatte på hovedvejen i det smukke nordsjællandske fiskerleje med lugten af fisk som backing-group for det klare havluft.

Måske forsøgte han sig med nogle af replikkerne fra Christian IV på hans egen indre scene? Hans aktuelle virkelighed var meget anderledes end den kendte konge og i sandhed også vores….

Powered by WordPress